Sidste fredag var der store ting at fejre i den lille familie, så frokost var arrangeret på Nimb Louise i Tivoli.
Da vi planlagde frokosten for et par måneder siden hed restauranten stadig Herman, og det var en anden kok der stod bag gryderne. Lige så stor som skuffelsen var da Hr Herman valgte at ligge forklædet og sige au revoir, lige så stor var glæden da vi hørte at Allan Poulsen fra Henne Kirkeby Kro i Vestjylland var ny styrmand bag gryderne.
Og vi blev bestemt ikke skuffet! Menuen var Louises 4 retters frokostmenu med herligheder så inklusiv champagne, vinmenu, mineralvand, kaffe og lidt sødt til kaffen – den kan man jo ikke sige nej til :-)
Mad, vin og service var i særklasse, og så har jeg lovet svigerfar også lige at nævne deres små hjemmebagte surdejs kuvertflute med hjemmerørt smør med creme fraiche.. Dem drømmer han stadig om.
Her kommer en billedkavalkade fra den skønne frokost.


Mise en bouche med hvide asparges, rugbrød croutons og hummer mayonnaise

Mise en bouche – fyldte brød croutons med wasabi

Mise en bouche – små wontons med tatar

Mise en bouche – brisler i sprød flæskesvær med rygeost

Kålrabi med flødesauce smagt til med en gran-pesto og rygecreme

Det skønne skønne surdejsbrød

Rødtunge med grønne og hvide asparges og fyldte ravioli

Sommerbuk med grønt og den mest fantastiske morkelsauce

Italiensk marengs med gran og hasselnød knas samt en granite smagt til med gran


Lidt sødt til kaffen – marshmallows med chokolade eller grøn te serveret med en honningekage og chokolade creme
♥
Adresse: Nimb Louise, Bernstorffsgade 5, København V
Synes godt om dette:
Like Loader...