
Nogle gange er der ikke plads til at lave pomfritter i ovnen hvis man allerede har en steg eller kylling derinde.. Hvad gør man så hvis man er pomfrit elsker ♥ og skal have sit pomfrit fix? Så må man lave pomfritter på panden og det er skam også ganske lækkert.
Pandestegte Pomfritter – 2 personer
3 store bagekartofler
vegetabilsk olie
Havsalt
Skyld kartoflerne og skræl dem. Skær dem i aflange skiver så de ligner pomfritter.
Kog pomfritterne i cirka 10 minutter og hæld vandet fra. Steg dem herefter på en pande i vegetabilsk olie til de er blevet sprøde.
Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og drys med havsalt inden servering.


