Ofte stillede spørgsmål

Generelle spørgsmål

Brugeranmeldelser

Anbefalede anmeldelser

Oplysninger om virksomhedssider

Annoncering

Søg

Profil

Indtjekningsbonusser

Indtjekningsæresmærker

Android App tilladelser

Stamkunder og kongelige

Qype

Privatliv

Juridiske anliggender

Generelle spørgsmål

  • Hvad er Yelp?

    Yelp er en online byguide, der hjælper folk med at finde cool steder at spise, shoppe, drikke, slappe af og hygge sig. Yelp er baseret på anmeldelser skrevet af et aktivt community, der består af folk der kender deres lokalmiljø. Yelp er en super sjov og nem måde at finde, anmelde og tale om hvad der er godt — og mindre godt — i dit lokalområde.

  • Er Yelp gratis?

    Ja! Bortset fra nogle af vores annonceringsmuligheder kan du bruge siden gratis.

  • Hvem bruger Yelp?

    Du finder et bredt spektrum af brugere på Yelp. Først og fremmest er der de mange lokale Yelpere, der skriver passioneret om hvad der er cool og hipt i netop deres bydel. Der er også mange besøgende, der gerne vil høre de lokales gode råd. Endeligt er der selvfølgelig alle andre, der blot søger efter en god lokal virksomhed.

  • Hvad er "Yelps elitegruppe"?

    Yelps Elitegruppe er vores måde at anerkende og belønne Yelpere, der er aktive ambassadører og rollemodeller på Yelp og i hverdagen. Optagelse i Elitegruppen er baseret på flere faktorer, blandt andet velskrevne anmeldelser, gode tips på mobilen, en god profil, mange afgivne stemmer og komplimenter sendt til andre brugere, samt en god tone på Yelp. Medlemmer af Elitegruppen kan indentificeres på deres profil, hvor de har et skinnende Elite æresmærke. Hvis du mener, at du eller en du kender er egnet til Yelps Elitegruppe, besøg https://www.yelp.dk/elite.

  • Er Yelp bare et sted for brok? Hvordan fordeler anmeldelserne sig?

    Vi kiggede på tallene og her er hvad vi fandt frem til (pr. Q3 2016).

    Statistikken lyver ikke: Folk er vilde med at tale om de ting som de er glade for!

Brugeranmeldelser

  • Hvad skal jeg anmelde på Yelp?

    En hvilken som helst lokal virksomhed, en serviceydelse, eller et sted med en fysisk adresse. For eksempel: restauranter, barer, saloner, kurbade, tandlæger, værksteder, parker, museer osv. Sørg for at tage et kig på vores retningslinjer for indhold inden du begynder at skrive.

  • Hvad hvis jeg har en dårlig oplevelse? Må jeg skrive noget negativt?

    Vi kan godt lide at høre om såvel dine gode som dine dårlige oplevelser. Husk at nævne alle relevante fakta og oplysninger og lad være med at pynte på din historie. Vi går ind for ytringsfrihed, men vær opmærksom på de juridiske konsekvenser, hvis dine oplysninger ikke er sande.

  • Har Yelp noget imod at jeg får en gratis "gave" for at skrive en anmeldelse?

    Lad være med at skrive en femstjernet anmeldelse af din lokale bar til gengæld for en gratis øl. Det er dog helt okay, hvis du uafhængigt af din anmeldelse, er så heldig at få en gratis øl. Du skal dog huske at nævne alle de gratis gaver du modtager, når du skriver din anmeldelse.

  • Må virksomhedsejere skrive offentlige kommentarer om mine anmeldelser?

    Vi har oprettet en funktion, der gør det muligt for virksomhedsejere offentligt at kommentere en anmeldelse. Du kan sende en besked til dem, hvis de tilføjer en offentlig kommentar om din anmeldelse.

  • Mine anmeldelser fremkommer ikke på virksomhedssiden medmindre jeg er logget på. Hvorfor?

    Hvis din anmeldelse ikke vises på en virksomhedsside medmindre du er logget på, er din anmeldelse ikke en af de anmeldelser vi vælger at fremhæve i dag. Bare rolig: selvom din anmeldelse ikke er en af de millioner anmeldelser vi pt. anbefaler, kan andre stadig se den på din profil og den vil måske blive anbefalet en anden dag. Du kan læse mere om dette under "Anbefalede anmeldelser" herunder.

  • Hvordan får jeg knapperne Nyttig, Sjov og Cool til at blive vist under mine anmeldelser?

    Yelp brugere kan stemme på en anmeldelse, hvis de synes den er - Nyttig, Sjov eller Cool. Du kan ikke stemme på dine egne anmeldelser, men når det begynder at gå op for andre hvor genial du er, får dine anmeldelser helt sikkert mange stemmer.

  • Hvordan slår jeg mine anmeldelser op på Facebook eller Twitter?

    Nemt! Gå til siden for eksterne applikationer under kontoindstillinger og følg instruktionerne.

  • Vises anmeldelser i en bestemt rækkefølge?

    Brugere kan selv bestemme rækkefølgen deres anmeldelser fremkommer i ved at klikke på et af linkene lige over anmeldelserne (f.eks. dato, vurdering, osv.). Yelps standard sortering kigger på flere forskellig faktorer og forsøger altid at præsentere anmeldelserne i den rækkefølge der giver bedst mening. For eksempel, vil vi altid prioritere anmeldelser fra dine venner og de brugere du følger. Sorteringsalgoritmen tager ikke hensyn til hvorvidt virksomheden er annoncør eller ej.

  • Bliver anmeldelser nogensinde fjernet?

    Brugere kan fjerne deres personlige anmeldelser, og vores kunde support team kan også fjerne de anmeldelser der krænker vores Retningslinjer for Indhold eller Servicevilkår. Det har ikke nogen betydning om en virksomhed er annoncør på Yelp eller ej. Vi bruger også vores automatiseret software til at anbefale de mest brugbare og troværdige anmeldelser blandt de millioner, der indsendes. De anmeldelser der ikke bliver fremhævet, vises mindre synligt på en virksomhedsside og regnes ikke med i den samlede stjernevurdering, men de fjernes ikke fra siden. Du kan læse mere under "Anbefalede anmeldelser" herunder.

  • Nej. Vi modtager millioner af anmeldelser fra vores brugere, og vores job er at showcase de anmeldelser der bedst reflektere de generelle holdninger i Yelps community. Disse anbefalede anmeldelser udgør ca. tre fjerdedele af alle de anmeldelser vi modtager. Resten af anmeldelserne kan ses ved klik på et link nederst på alle virksomhedssider, men de regnes ikke med i den samlede stjernevurdering eller i antallet af anmeldelser.

    Bemærk at denne tilgang er meget forskellig fra andre sider der ofte vil vise alle både negative og super positive holdninger. Vi gør vores bedste for først og fremmest at vise pålidelige og brugbare anmeldelser skrevet af troværdige brugere i vores Yelp community.

  • Hvordan beslutter Yelp hvilke anmeldelser der er anbefalet?

    Vi bruger automatiseret software udviklet af vores ingeniører, til at anbefale anmeldelser skrevet af Yelps community. Vores software ser på flere forskellige faktorer, deriblandt kvalitet, troværdighed, og aktivitet på Yelp. Først og fremmest, kigger det efter brugere der er dybt motiveret til at dele en bred vifte af forskellige oplevelser de dagligt har ved lokale virksomheder.

  • Der er flere grunde til hvorfor en anmeldelse måske ikke bliver anbefalet. For eksempel kan det være fordi anmeldelsen er blevet tilføjet af en mindre pålidelig eller ny bruger, eller det kan være at det virke som det rene ævl. Nogle af disse anmeldelser er falske (f.eks. dem der er skrevet fra den samme computer) og andre kan virke forudindtaget (dem der er skrevet af en ven af virksomhedsejeren), men mange af dem er rigtige anmeldelser fra oprigtige kunder, som vi blot ikke kender endnu og derfor ikke kan anbefale.

  • Modtager Yelp annoncører særbehandling?

    Nej. Vores anbefalings software behandler annoncører og ikke-annoncører ens. Du vil kunne finde mange Yelp annoncører med negative anmeldelser, og flere ikke-annoncører med udelukkende 5-stjernet vurderinger. Desuden, er der ingen sammenhæng mellem hvornår en anmeldelse bliver anbefalet og en virksomhed beslutter sig for at annoncerer: anmeldelser kan blive anbefalet dage, uger, eller måneder efter de først blev tilføjet på siden, og de altid venlige Yelp salgsfolk har ikke nogen indflydelse på hvornår det måske vil ske.

    Kort sagt, der er ingen sammenhæng mellem anmeldelser og Yelp annoncer eller salg af Yelp annoncer. Punktum.

  • Anbefaler Yelp flere positive end negative anmeldelser?

    Omkring 80% af de anmeldelser vi anbefaler har tre stjerner eller flere, men det er hovedsageligt fordi vores brugere i forvejen skriver flere positive anmeldelser. Faktisk, har forsker ved Harvard Universitet og Boston Universitet afvist myten at Yelp hovedsageligt er negativ, ved at bevise at Yelp anbefaler langt flere positive end negative anmeldelser.

    Selvfølgelig, vil et antal af positive anmeldelser hellere ikke vises – der er helt normalt, og hvis vi går ud fra at der ikke er noget i gære (f.eks. hvis der er en person der skriver anmeldelser fra flere forskellige kontoer), er det blot måden vores software operere på, i forsøget på at fremhæve de mest brugbare og pålidelige anmeldelser, uden at tage hensyn til hvor mange stjerner der er blevet givet.

  • Hvorfor bliver forskellige anmeldelser anbefalet på forskellige dage?

    Vores anbefalings software bliver dagligt opdateret, så resultaterne kan fremkomme forskelligt hver dag. Du vil til tider opleve situationer hvor en anmeldelse bliver anbefalet eller ikke-anbefalet dage, uger, eller endda måneder efter den først blev tilføjet på Yelp. Det kan ske hvis vores anbefalings software finder nye oplysninger, der betyder at en bruger der har skrevet en anmeldelse, pludselig virker mere troværdig og pålidelig. Det modsatte kan også ske. Nogen gange, vil de oplysninger vi har om en bruger blive forældet eller ikke længere være fyldestgørende, hvilket vores software også vil tage med i betragtningerne.

    Den vigtigste pointe er at vores anbefalings software rutinemæssigt producere forskellige resultater på forskellige dage baseret på de oplysninger der modtages.

  • Kan ansatte ved Yelp manuelt anbefale (eller ikke anbefale) en anmeldelse selvom Yelps software har truffet en anden beslutning?

    Nej. Vores anbefalings software er automatiseret, så det kan opretholde de samme objektive standarder overfor alle virksomheder og alle anmeldelser, uden at blive tilsidesat af nogens personlige præferencer. Desuden, kan vores kunde support team manuelt fjerne anmeldelser der krænker vores retningslinjer for indhold, men de kan ikke tilsidesætte vores anbefalings software.

  • Skulle jeg bede mine kunder om at skrive anmeldelser for mig på Yelp?

    Nej, du skal ikke bede dine kunder om at tilføje anmeldelser på Yelp.

    Først og fremmest vil de fleste virksomheder formentligt spørge deres mest tilfredse kunder om at skrive anmeldelser, ikke de utilfredse. Disse selvalgte anmeldelser fortæller ikke hele historien, hvilket vi ikke synes er fair. Vi vil hellere høre fra medlemmer af Yelps community, der ikke er blevet opfordret af en virksomhedsejer til at skrive en anmeldelse, men simpelthen føler sig inspireret til at fortælle om deres oplevelser.

    Som følge heraf, skal du ikke blive overrasket hvis vores software ikke anbefaler de anmeldelser, du har spurgt dine kunder om at skrive. Din bedste chance for at få kvalitets anmeldelser helt uden bias, er simpelthen at give alle kunder en fantastisk kundeservice de ikke nemt glemmer - kort sagt, det er ikke en god ide at bede dine kunder om skrive på Yelp.

  • Hvorfor anbefaler Yelp ikke alle anmeldelser?

    Der er rigeligt med hjemmesider, der vælger at vise så mange anmeldeser fra så mange anmeldere som muligt. Yelp er anderledes; vi forsøger at fremhæve en mindre del af alle de anmeldelser vi modtager, i forsøget på at fokusere på de mest brugbare og troværdige anmeldelser fra vores mest pålidelige community.

    Vi synes vi gør et godt stykke arbejde taget i betragtning af hvor mange anmeldelser vi modtager, og de mange forskellige holdninger folk har. Når alt kommer til alt, er det dog ikke vigtigt hvad vi mener — kunder vil kun bruge Yelp, hvis de oplevelser de læser om på Yelp ligner de oplevelser de personligt har.

Oplysninger om virksomhedssider

  • Hvordan er mine virksomhedsoplysninger endt på Yelp?

    Vi godkender basale virksomhedsoplysninger fra tredjeparts dataleverandører, der indsamler denne type oplysninger fra offentlige arkiver og andre kilder. Vi modtager også virksomhedsoplysninger fra vores hjælpsomme brugere. Fortæl os gerne, hvis vores oplysninger er forældede eller burde rettes!

  • Hvorfra modtager Yelp oplysningerne om hvor dyr eller billig en virksomhed er, eller om den er børnevenlig osv.?

    Brugere der har anmeldt en virksomhed stemmer på disse subjektive kvaliteter. De kan ændre sig med tiden, når flere personer anmelder virksomheden og afgiver flere stemmer. De mere objektive kvaliteter som vi vises på virksomhedssiden (om virksomheden tager kreditkort eller er tilgængelig for kørestolsbrugere), kan vælges af virksomhedsejeren hvis han/hun har oprettet en gratis virksomhedskonto.

  • Kan virksomhedsejere også blive hørt på Yelp?

    Alle virksomhedsejere kan gøre krav på deres virksomhedsside og oprette en virksomhedskonto på Yelp. De gratis værktøjer tilbydes for at virksomhedsejere skal have muligheden for, at svare på anmeldelser, tilføje detaljerede virksomhedsoplysninger og billeder, og spore trafikken og kundeleads på deres Yelp-side. Alt dette finder du på biz.yelp.dk.

Annoncering

  • Må virksomheder annoncere på Yelp?

    Nej, vi har ikke denne funktion i Danmark endnu.

  • Vil Yelp fjerne eller ændre rækkefølgen af dårlige anmeldelser, hvis en virksomhed betaler for annoncering?

    Nej. Du kan ikke betale os for at fjerne eller omorganisere dine dårlige anmeldelser — så enkelt er det. Lad os forklare hvorfor vi har inkorporeret såkaldte checks and balances i systemet: Først og fremmest adskiller vi herved virksomhedens indkomst fra virksomhedens indhold ligesom en avis kan indsætte en firewall mellem deres reklamer- og nyhedsrapporteringer.

  • Bliver virksomheder nødt til at købe annoncer for at få høj vurdering i søgeresultater på Yelp?

    På sider med Yelp søgeresultater ser du ofte en eller flere tydeligt markerede "Yelp Annoncer", men Yelps nummererede søgeresultater (alle de andre lister på hvid baggrund) har absolut intet at gøre med, hvem der betaler os. Se for eksempel dette søgeresultat for den meget populære søgning på: “Restaurant, San Francisco”. I marts måned 2014, var der ingen af de 10 første restauranter der annoncerede på Yelp.

  • Kan salgspersonale på Yelp manipulere anmeldelser for mulige annoncører?

    Vi har al mulig grund til at stole på det kloge, hårdtarbejdende og altid etiske salgpersonale der arbejder for Yelp. For at undgå hvad der kan synes som uanstændigheder, har vi taget visse forholdsregler for at sikre, at ingen af vores team medlemmer er fristet til at snyde systemet. Specifikt:

    1. Yelps salgspersonale administrative back-end-privilegier, der ville gøre det muligt for dem at ændre Yelps anmeldelsesdatabase.
    2. Alle Yelp sælgere underskriver en aftale om at han/hun ikke skriver anmeldelser for nogen virksomheder, mens han/hun er ansat ved Yelp. Vi stoler på, at vores salgsmedarbejdere lever op til dette. Vi har også flere overvågningssystemer der sikrer, at ingen (ved et uheld eller på anden vis) overtræder denne regel.
    3. Hvis vi skulle opdage at en salgsrepræsentant forsøgte at snyde systemet, så skulle denne person blive afskediget samme dag.
    4. Når en ny annoncør tilmelder sig på Yelp deltager han/hun i et orienteringswebinar, der ud over at bidrage med yderligere oplysninger om Yelp, gør det klart at anmeldelser ikke har noget at gøre med annoncering.
  • Tager salgspersonale på Yelp “nej” for et svar?

    Vores salgspersonale ringer til lokale virksomheder for at introducere vores målrettede annoncekampagner: Vi forsøger at etablere gode nye forhold og aldrig irritere nogen. Vedholdenhed er en del af det at sælge, og hvis en virksomhedsleder beder en af vores salgspersoner om at "holde kontakten" eller "ringe næste uge", så gør vi det! På den anden side kan vores salgspersonale ikke lide at spilde tiden (din eller deres), så hvis du beder din salgrepræsentant fra Yelp om at ringe tilbage om tre måneder, gør vi det. Og hvis du virkelig ikke vil have, at vi ringer igen, føjer vi dig til vores "Ring ikke" liste. Du skal informere den salgsrepræsentant, der kontaktede dig, eller send din anmodning til os.

Søg

  • Hvordan bestemmes søgeresultaternes rangordning?

    Yelps søgeresultater er baseret på en algoritme, der er designet til at levere de bedste resultater baseret på flere forskellige faktorer, deriblandt antallet af anmeldelser, tekst og vurdering. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores søgeresultater, så vi kan levere de mest lokale og relevante resultater.

Profil

  • Hvordan bekræfter jeg min Yelp konto?

    Når du har gennemført oprettelsesprocessen vil du modtage en e-mail med et link. Du skal klikke på dette link for at bekræfte din konto. Når du modtager bekræftelsesbeskeden i din indbakke, skal du blot klikke på linket eller kopiere det og indsætte det i din browser. Herved bekræftes din konto. Hvis det ikke virker, bedes du venligst kontakte os.

  • Hvordan ændrer jeg basisoplysninger på min konto?

    For at redigere din profil eller ændre dine kontopræferencer, skal du logge på og klikke på dit personlige brugernavn som vises øverst på siden og derefter vælge "Kontoindstillinger." Her vil du have mulighed for at redigere dine kontopræferencer.

  • Hvordan ændrer jeg min e-mail adresse?

    Du kan finde dine e-mail adresser og din adgangskode under "Kontoindstillinger" der vises når du klikker på dit brugernavn øverst på siden. Klik på dette link, eller klik her for at redigere dine e-mail adresser.

  • Hvem kan finde mig og mine anmeldelser på Yelp?

    Alle kan læse dine anmeldelser og se din profil, dine billeder, dine bogmærker, og alt andet indhold du har bidraget med på siden. Din offentlige profil vil blive tilknyttet dit fornavn og det første bogstav af dit efternavn (f.eks. "Nanna P."). Hvis man ikke tilfældigt falder over din profil, eller dine mange gode anmeldelser, kan andre brugere også finde dig i vores "Medlemssøgning" eller ved hjælp af Facebook's "Umiddelbar personalisering" og diverse andre funktioner der gør det muligt for brugere at tilføje venner på Yelp. Du kan administrere dine privatlivsindstillinger her.

  • Hvordan lukker jeg min konto på Yelp?

    For at lukke din brugerkonto bedes du klikke her. Hvis du har to minutter, vil vi meget gerne høre hvorfor du vælger at forlade os. Yelp udvikler sig fortsat så din feedback gør en stor forskel. Hvis der er noget du var utilfreds med, vil vi meget gerne høre det så vi kan gøre vores bedste for at forbedre siden.

Følgere, venner og andre favoritter

  • Hvad er en ven på Yelp?

    En ven på Yelp er mere eller mindre det samme som en ven alle andre steder. Det er en du kan lide at hygge dig sammen med. Du behøver selvfølgelig ikke at være venner med nogen for at sende dem et kompliment eller læse deres anmeldelser. Husk, at ligesom i det virkelige liv behøver gode oplevelser ikke kun at indbefatte dine nærmeste vennekreds.

  • Hvordan inviterer jeg venner?

    Yelp er meget sjovere når folk du kender også deltager. Så inviter alle dine venner, familie, kollegaer, og måske endda også dine fjender. Så længe de ligger inde med nogle gode anmeldelser! Klik på fanebladet "Inviter venner" og indtast e-mail adresserne på alle dem du gerne vil invitere til dit netværk.'

    Vi har allerede lavet et udkast til en invitation for dig, men du må gerne personliggøre den. Invitationen vil automatisk indeholde dit fornavn og efternavn, som du har indtastet dem under kontoindstillinger på Yelp, og den vil også indeholde din e-mail adresse i linjen "Fra:". Når du har personaliseret din besked, skal du blot klikke på "Send."

    Invitationen indeholder også et link til Yelp, hvor dine venner kan læse mere om Yelp. Hvis de accepterer din invitation, vil de automatisk blive en del af dit netværk.

  • Hvordan fjerner jeg en ven?

    Nemt! Start med at gå til Venner under kontoindstillinger. For at fjerne en ven skal du klikke på det grå "X" til højre for personen du gerne vil fjerne.

  • Hvad er en "følger"?

    Brugere kan "følge" dig (se linket "Følg denne bruger" på alle profiler), og dermed bliver de dine følgere. Du vil ikke kunne se deres identitet, men de viser at de sætter pris på dine passionerede aktiviteter på Yelp, og de ser desuden dine anmeldelser først når de søger på virksomheder som du har anmeldt.

  • Hvad betyder det at "følge" en anden bruger?

    Ved at klikke på linket "Følg denne bruger" på en brugerprofil påskønner du deres anmeldelser ved at begynde at følge dem. Du vil nu se deres anmeldelser først i vores standardsortering, når du kigger på en virksomhed som de har anmeldt.

  • Hvad er et bogmærke?

    Lige som bogmærker i din browser er bogmærker på Yelp en metode til at lave et æselører for en virksomhed eller en anmeldelse, så du kan huske at vende tilbage til den senere. Bogmærkerne er praktisk placeret øverst på hver virksomhedsside og nedenunder alle anmeldelser. Hvis du klikker på et bogmærke føjes denne virksomhed til din liste. Du kan se dine bogmærker ved at gå til din profil og klikke på fanebladet "Bogmærker" øverst på profilen. Bruger kan altid se deres egne bogmærker, men kan vælge at gøre dem private så andre ikke kan se dem. Man kan klikke på "Privat" øverst på listen. "Gør offentlig" er standard og giver alle andre brugere mulighed for at se dine bogmærker.

Indtjekningsbonusser

  • Hvad er indtjekningsbonusser?

    Visse virksomheder tilbyder bonusser når en Yelper tjekker ind ved netop deres virksomhed. Du kan se hvilke virksomheder der tilbyder disse bonusser, ved at besøge deres virksomhedsside på din mobile applikation eller ved at klikke på "Indtjekningsbonusser" på skærmbilledet "I nærheden af."

  • Hvordan tjener jeg en indtjekningsbonus?

    Når du tjekker ind ved en virksomhed der tilbyder indtjekningsbonusser, vil du øjeblikkeligt blive præsenteret med et gavekort på din mobile applikation. Du kan vælger at bruge det med det samme, eller gemme det til senere.

  • Hvordan indløser jeg en indtjekningsbonus?

    Fra din mobil app skal du besøge Yelps Tilbudssektion og trykke på "Mine Tilbud" som indeholder alle de indtjekningsbonusser du har tjent. Du skal nu blot vise din telefon til en ansatte ved virksomheden, hvor du gerne vil indløse en bonus.

Indtjekningsæresmærker

  • Hvordan tjener jeg æresmærker?

    Du kan tjene æresmærker ved at tjekke ind ved virksomheder. Hvilket æresmærke du modtager, afhænger af hvilken slags virksomhed du tjekker ind ved. For eksempel modtager du et Sushi Sensei æresmærke, hvis du tjekker ind på mange Sushi restauranter. Du kan også tjene æresmærker ved at tjekke ind ved virksomheder sammen med dine venner.

  • Hvor kan jeg se alle mine egne og andre Yelpers æresmærker?

    Du kan se dine æresmærker ved at åbne Yelp mobil app. på din iPhone, Android, eller BlackBerry og trykke på "Min profil" sektionen. Her kan du se hvor mange æresmærker du har tjent. Du kan også se andre brugers æresmærker, ved at klikke på deres brugerprofil på din mobil app.

Android App tilladelser

  • Hvorfor spørger Yelp om adgang til mine kontaktoplysninger?

    Hvis du er logget ind på Yelp, har du mulighed for at finde ud af hvilke af dine venner der er på Yelp. Du kan dernæst beslutte om du vil tilføje dem som dine venner på Yelp. Disse oplysninger bliver også brugt til at auto-populate kontaktoplysninger, hurtigt og nemt, når du tilføjer et Yelp Tilbud eller bestiller et bord på OpenTable. Vi sender ikke e-mails dine venner i din adressebog uden din tilladelse, og vi deler ikke disse kontaktoplysninger med andre. Vi gemmer ikke disse kontaktoplysninger i længere tid end det tager os at gennemføre denne transaktion.

  • Hvordor spørger Yelp om adgang til billeder og kameraet på min mobil enhed?

    Dette giver app'en tilladelse til at bruge kameraet på din mobil til at tilføje billeder af virksomheder på Yelp. Derudover, bruger Yelp monokel funktionen kameraet til at overlay virksomhedsoplysninger på skærmen, når brugeren peger med mobil telefonen. Der bliver ikke taget eller hentet billeder uden din viden, og alle aktiviteter der involvere et kamera kræver først din godkendelse.

  • Hvorfor spørger Yelp om adgang til min enheds SD card?

    Nogen billeder, f.eks. virksomhedsbilleder, kan være cached og gemt på din telefon for at de hurtigere kan hentes. De billeder du selv tager, bliver også sommetider gemt når du tilføjer dem. Vi fjerner altid disse billeder fra dit SD card når vi er færdige med at tilføje billederne.

Stamkunder og kongelige

  • Hvordan bliver jeg stamkunde ved en virksomhed?

    Du kan blive stamkunde ved en virksomhed, hvis du i løbet af de sidste par måneder har tjekket ind. Du kan miste din status som stamkunde ved en virksomhed, hvis du stopper med at tjekke ind jævnligt.

  • Hvad er stamkunde ranglisten og hvordan opnår jeg en bedre placering?

    Stamkunder er rangeret efter hvor mange indtjekninger de har lavet ved en virksomhed. Nye indtjekninger vægter mere end gamle indtjekninger. For at avancerer på ranglisten skal du blot besøge en virksomhed ofte og altid huske at tjekke ind. Top-Stamkunden (rangeret # 1) får æren af at bære kronen som hertug eller hertuginde af virksomheden.

  • Hvordan bliver jeg hertuge eller hertuginde af en virksomhed?

    Top-Stamkunden (rangeret #1) får æren af at bære kronen som hertug eller hertuginde af virksomheden. For at advancere på ranglisten, så du kan blive hertug eller hertuginde af en virksomhed, skal du blot besøge virksomheden jævnligt og altid huske at tjekke ind. Du kan miste æren af at bære kronen, hvis en anden tjekker ind ved virksomheden oftere end dig, eller hvis du ikke tjekker ind i et par måneder.

  • Hvordan bliver jeg baron eller baronesse i en bydel?

    Nemt: du skal blot opnå flest hertugdømmer i din bydel, og vi vil krone dig som baron eller baronesse.

  • Hvordan bliver jeg konge eller dronning af en by?

    Høje ambitioner, hva? Det kan vi lide. Det er blevet besluttet at brugeren med flest hertugdømmer i en by også bliver kronet som konge eller dronning af byen. Hvis du har en iPhone går der desuden rygter om at du vil blive belønnet med en forgyldt app.

  • Min status som hertug (inde) og / eller stamkunde er ikke længere gældende. Hvad pokker?

    I det virkelige liv bliver du ikke betragtet som stamkunde ved en virksomhed, som du ikke længere besøger. Tilsvarende, hvis du ikke længere tjekker ind ved en virksomhed, kan du miste din status som stamkunde. Fordi et hertugdømme bliver belønnet stamkunde #1, kan du miste din kroning hvis du stopper med at tjekke ind.

  • Den nuværende hertug har færre indtjekninger end jeg har, hvorfor er jeg ikke hertug af denne virksomhed?

    Fordi nye indtjekninger tæller mere end de mistænklige indtjekninger (f.eks. for mange indtjekninger), er det muligt at blive hertug eller hertuginde, selvom der måske er en anden bruger der samlet set har flere indtjekninger ved virksomheden.

  • Jeg tjekker ind konstant, hvorfor er jeg ikke rykket op på ranglisten eller blevet hertug/hertuginde?

    Hvis de brugere der pt. er højere placeret end dig også jævnligt tjekker ind ved den samme virksomhed, vil de forblive højere rangeret. Desuden er mistænklige indtjekninger (f.eks. for mange indtjekninger) ikke medregnet i din placering på ranglisten.

  • Hvorfor kan jeg ikke se det samlede antal indtjekninger hertugen har? Det samme gør sig gældende for andre på stamkunde ranglisten?

    Vi viser altid alle dine personlige indtjekninger ved en virksomhed. Vi viser ikke andre brugers indtjekninger, da det ikke alene afgøre deres placering. For eksempel tæller nye indtjekninger mere end mistænklige indtjekninger (f.eks. for mange indtjekninger).

Qype

  • Hvad skete der med Qype?

    Yelp opkøbte Qype i oktober 2012. Qype og Yelp er nu blevet integreret.

  • Hvad skete der med de billeder og anmeldelser jeg havde tilføjet på Qype?

    Vi har flyttet de fleste billeder og anmeldelser fra Qype til Yelp. Hvis du har tilføjet billeder og anmeldelser på Qype, kan du tilføje dem på din Yelp konto ved at besøge dette link www.yelp.dk/qypeaccount. Du bedes være opmærksom på, at du ikke kan importere nogle af dine Qype bidrag, såsom indtjekninger, lister/guides og anmeldelser af virtuelle steder.

  • Skal jeg oprette en konto på Yelp?

    Du skal blot oprette en konto på Yelp hvis du gerne vil (a) tilføje de billeder og anmeldelser du oprindeligt havde på Qype, eller (b) tilføje nye billeder og anmeldelser. Du kan begynde på dette ved at klikke her.

  • Jeg vil ikke deltage på Yelp. Hvad gør jeg?

    Kontakt venligst vores brugeroperationsteam her www.yelp.dk/contact for at fjerne de billeder og anmeldelser du oprindeligt har tilføjet på Qype. Venligst inkluder dit Qype brugernavn så vi kan finde, bekræfte og tage os af din forespørgsel.

Privatliv

  • Hvordan behandler Yelp mine personlige oplysninger?

    Vi tager dit privatliv meget seriøst og vi hader spam endnu mere end du gør. Vi opfordre dig til at læse vores Fortrolighedspolitik, så du kan lære endnu mere om hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.

    Hvis du modtager spam meddelelser fra et andet Yelp medlem, eller hvis du modtager en besked der er chikanerende, grov eller på anden vis overtræder vores Servicevilkår, bedes du gøre os opmærksom på det her.

  • Hvem kan kontakte mig på Yelp?

    Andre brugere kan kontakte dig på Yelp, deriblandt de virksomheder du anmelder. Hvis du foretrækker ikke at blive kontaktet af virksomhedsejere, kan du ændre dine indstillinger her. Du kan også blokere fremtidige meddelelser fra specifikke brugere ved at vælge "Bloker bruger" under deres kontonavn, når du ser en besked fra dem.

Juridiske anliggender

  • Jeg er ikke glad for det kunderne skriver om mig på Yelp - bør jeg kontakte min advokat?

    Vi har kun kærlighed og respekt tilovers for advokater (host host), men du bør alligevel overveje følgende. For det første, skal du være opmærksom på den såkaldte Streisand effekt, og at et umiddelbart håndterbart problem relateret til kundeservice, ofte ende med at få udbredt negativ opmærksomhed i offentligheden. For det andet virker det som om advokater ofte er glade for at skrive trusselsbreve. Men snarere end at afskrække modtageren, sker det ofte at modtageren går til offentligheden for at advare andre om virksomheden. For det tredje, skal du være opmærksom på at advokater ofte vil anlægge sag, uden først at fortælle deres klienter hvor dyrt det kan koste dem (se eksempel her). Endeligt, bør du træde et skridt tilbage: Hvis du er 100% overbevist om at en anmeldelse er ukorrekt og usand, vil dine kunder højst sandsynligt drage den samme konklusion. Selv når dette ikke er tilfældet, er Yelps anbefalings software altid på udkig efter utroværdige eller krænkende anmeldelser der ikke burde være anbefalet på siden.