Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag

5.6.07

Nydelse er så meget forskelligt ...

- som for eksempel at have en hel fridag til at lege med .. jaja, kamera. Digital spejlrefleks er noget helt, helt andet end det analoge - men det kan nogen ting der ligner, og så nogen ting der funker helt, helt anderledes.


Som sædvanlig var Mogens' stokroser de første i kvarteret til at springe ud. Fru Jensen og jeg har besøgt dem hver dag den sidste uge og bare ventet. Det må være et eller andet genetisk, for planten står på et gadehjørne, hvor den får AL vestenblæsten.


Fru Jensen var så venlig at posere, henslængt over naboens bil -


- mens Kaptajn Flint ikke helt har fattet den der med hunkønsvæsener draperet over et køretøj som noget attraktivt, og mere ser biler som steder man varetager den personlige hygiejne uden videre fine fornemmelser.


Dette er en kommunal trafikblokker - en brøndring fyldt med jord. Ud over disse skønheder rummer den kongelys. Det sætter vi hekse stor pris på!


Damaskusrosen ved fordøren. Den dufter endnu skønnere end den ser ud til.

På min side af fordøren er der mosroser på vej. Jeg elsker de lådne knopper - og duften!