Mere sne men ikke nok til ski pister
Markerne syd for Vejby —
Der er ikke nok sne til at stå på ski
Samme motiv som ovenfor —
men mindre zoom, jeg fornemmer at det første skud (som så ofte) bedst gengiver stemning og vejr-detailler
Let snefald – der faldt mere om natten
Markerne er grønne under sneen, kl.16 var der er ikke nok sne til at stå på ski, men i løbet af aftenen faldt der mere – så ser vi ofte folk på ski benytte lejligheden
Vandhullerne på marken er store og giver lidt læ for dyr og fugle (håber jeg)
Stien langs jernbanen er ganske smuk – den kan bruges til langrend (i morgen – torsdag – billederne taget onsdag)
Januar 2017 fra Foreningen-Trankebar.dk
Her er tre fem af de mange billeder fra Foreningen Trankebar’s Webside, kapitlet om Kommandantgården.
To etager, terrasse med halvtat rundt om den øverste
Fra en kommentar har jeg saxet følgende:
Vi har strålende solskin hver dag.
Vagn “på floden” Olsen har lige været forbi med et hold fra “Victors Farmor”, vi delte viden og en Tranquebar Gin, samme opskrift siden 1616. Den tomme flaske står nu på vort lille museum i Kommandantens Hus, som vi lige har åbnet med trommer og tam-tam. Så er første del restaureret, og der er lang vej endnu. Hds. maj. Dronningen har været flink ved os, men kassen er ved at være tom. Jeg bespiste af egen lomme de mange gæster, 5.000 kr rækker både til varm mad og te med kage. Ikke noget med tørre fisk og brød her 🙂
Såvel Victors farmor og Tranquebar gin’en har sin egen side, http://www.foreningen-trankebar.dk er lige her. Med nye billeder.
Jeg er ikke helt sikker på hvad “Victors Farmor” er for noget, men det finder vi ud af om et par dage 🙂 Men dette er (som antydet) et par billeder fra Tranquebar foreningens websider, med lidt forklaring.
Opslaget hjælper igen til at stedfæste billedet – der laves tømmer til reparation af taget; hvad er hvide myrer?
Tæt på opslaget som ses til venstre for døren på øverste billede (klik på billedet, så henter browseren et større billede, som er lettere at læse
Inde i huset bankes puds før istandsættelse (for at få en pænere væg?) – og man ser, at murstenene er de samme små, som har været brugt til de andre gamle danske bygningsværker i dette lille indiske fiskerleje
=======================================================
Foreningen Trankebar har også et billede af hvordan Kommandantens Hus har set ud engang fra 16- eller 1700-tallet (se foreningens websider).
Enten er det en blyantstegning eller S/H foto af en akvarel fra dengang huset blev brugt
Klima i Tranquebar, Tharangambadi
Vores korrespondent er I Tranquebar for tiden, hvilket fremgår af nogle kommentarer, og det må være spændende at se hvordan et område i Indien udvikler sig i en tid som vores, global kommunikation, maskiner i de rige lande, håndkraft i de fattigere lande.
Det var i en kommentar til indlægget om Folkevanding – hov! Folkevandring på Tisvilde Strand at der stod noget om regnvejr, monsun:
Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.
Og husker i drengebøgerne? Om Peder Most eller Paw, hvor vi læste at det regnede i tykke tove! Men det øser ned i kort tid hver gang.
Så vi må vel til at undersøge, hvordan vejret er i Indien nu og i større linier gennem de seneste år. Wikipedia skriver:
Indiens klima varierer extremt og man kan ikke generalisere. Ifølge Köppens systematik er der 6 klimazoner, fra tør ørken i vest, alpine gletschere og tundra mod nord, til fugtige tropiske regioner med regnskov i sydvest og på øerne. Mange regioner har kraftige variationer i mikroklima.
Tranquebar ligger i den del af Indien, som kaldes Tamil Nadu. Det ligger i en klimazone, som er tropisk-våd-tør (Tropical wet-dry) på kortet fra wikipedia over klimazoner i Indien, det lysegrønne område.
Indiens geoformationer bestemmer klimaet; ørkenen og Himalaya frembringer monsunen. Himalaya massivet, verdens højeste, skygger for kolde nordenvinde fra Tibet og Sibirien, og derfor er det meste af det nordlige Indien varmt om vinteren.
Kan man se på kalenderen, hvornår monsunen (regntid) kommer? Jeg ville undersøge det, og der er forsket meget i det.
A Purdue University research group found that climate change could influence monsoon dynamics and cause less summer precipitation, a delay in the start of monsoon season and longer breaks between the rainy periods.
Noah Diffenbaugh, whose research group led the study, said the summer monsoon affects water resources, agriculture, economics, ecosystems and human health throughout South Asia.
“Almost half of the world’s population lives in areas affected by these monsoons, and even slight deviations from the normal monsoon pattern can have great impact,” said Diffenbaugh, an associate professor of earth and atmospheric sciences and interim director of the Purdue Climate Change Research Center.
Noah Diffenbaugh, Purdue Universitetet, USA, har indtegnet målinger:
These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)
Monsun-nedbøren udgør ca. 75% af vand-tilførselen i Indien.
Ligesom i andre tropiske områder kan monsunen (og vejret generelt i Indien) variere voldsomt, med tørke, storme, oversvømmelser, og har forårsaget tab af millioner af menneskeliv.
Med globale temperaturstigninger kan monsunen kan blive endnu mere ustabil. Diffenbaughs klimamodeller beregner hvor meget senere monsunen kan komme og hvor meget mængden vil variere. Selv mindre ændringer kan påvirke landbrug og vandforsyning på uheldige måder.
Menneskeheden har været velsignet af forholdsvis stabilt vejr i mange hundrede år, hvor mange, 400? 800 år? Men det kan ændre sig.
“Vores simulations-modeller (beregninger) er de mest detaillerede for denne del af kloden, men det betyder ikke at vi har svaret”, siger Diffenbaugh. “Den lægger vægt på rumlig komplexitet i klimapåvirkningerne og det tyder på, at forståelse af fremtidige ændringer i regionens klima forudsætter forbedret forståelse af en lang række klimaprocesser.” (Min oversættelse
Det rejser et spørgsmålstegn
Efter at have fundet en VHS maskine, som jeg kunne købe for en rimelig pris, gik jeg en tur rundt om Gentofte Sø.
==================================================
Martin Lidegaard er en dygtig politiker og dette er ikke brok over en sprogfejl, men et spørgsmål:
Hvordan kan det være, at vi bruger så mange metaforer og glemmer meningen med metaforen og brugen af ordene, som indgår?
Martin Lidegaard talte om udenrigspolitik, store, interessante spørgsmål om stabilitet, om Danmark ukritisk skulle sende soldater til USA-krigshandlinger.
Hans begrundelser var ikke de begrundelser, som jeg ville bruge. Nej. Men undervejs sagde han “det rejser spørgmålstegn ved …” og af en eller anden grund tabte jeg opmærksomheden.
Man rejser et spørgsmål, stiller spørgsmål, eller sætter et spørgsmålstegn, ikke? tænkte jeg.
Men jeg burde koncentrere mig om meningen med det, han sagde. Metaforer, hørte jeg for nylig, er en styrke. Den politiker, som forstår at danne og bruge metaforer, vil blive elsket og forstået af al folket.
Derfor må det da være en dyd at beskæftige sig med sproget, forbedre det, ikke? Men det gør de ikke i Danmark. Hvorfor ikke? Lige bagefter var Bent Winther gæst hos Trads i R24 og hakkede og stammede som et lokomotiv, der kører baglæns (jaja, jeg er ikke så god til metaforer!) men igen, det undrede mig. Og mindede mig om at en skolekammerat besluttede at holde op med at stamme (iflg. eget udsagn) og det var så det (med hjælp af nogle ting, han trods alt havde lært undervejs).
Hvorfor skal nogle debattører have monopol på Folkekirken?
I går skrev jeg flg. på FBook og fik nogle kommentarer:
Hvorfor kan man ikke lave Folkekirkens trosbekendelse om? Den burde lyde:
Jeg tror på næstekærlighed, på at mennesket er en åndelig størrelse og (jeg tror på) at der er tilgivelse hvis man prøver.
Så kunne man tilføje noget om at Jesus var en god mand som overlevede en korsfæstelse fordi han var sejg. Og at andre filosoffer har sagt ting, som ligner. Den gamle trosbekendelse behøver man jo ikke at fjerne, den kan godt gå sammen hvis man absolut vil (så skal der nok lidt “tolkning” af himmel og højre hånd og så’n).
Men der var nogle alvorlige indvendinger, som (undskyld mit forkortede referat):
Men så var det jo ikke kristendom. Ingen kristendom uten troen på oppstandelsen. Hvordan vi oppfører oss, medmenneskelighet, empati og alt som er godt har jo ingen direkte kobling til religion.
(Jeg svarede at opstandelse er OK i mange former: Hvis du vil have mit bud på oppstandelsen: Vi tror på at ånd er mere end materie og at ånden har styr på materien.)
Min gode kloge ven skrev:
Hvis kristendom skal være kristendom, så må den indeholde den stedfortrædende nåde, ellers er det ikke kristendom. Jeg synes, at joh 3:16 siger alt i en enkelt sætning: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Så er det bare jeg (og Albert Schweitzer, Vilhelm Grønbech og en horde andre mennesker) siger: Tid er noget der udspringer af bevægelse af masse, evighed er et paradox af en slags, men kan i denne sammenhæng betyde, at ånden er udenfor tid. Evigt liv kan være en forbandelse.
Opstandelse, hvad? Prøv lige at se de ældste evangelier (Markus og de apokryfe). Der er ikke nogen opstandelse. Johannes Evangeliet er sygt, hallucineret, og Paulus var en af de her reklamefolk, som så en mulighed for et erhverv. Lukas er æventyrfortæller. Det er ikke et tag-selv-bord, siger du. Jo det er, eller var, siger jeg, indtil der opstod magtkamp og folkeundertrykkelse.
Mit BROK er opstået fordi P1-eftermiddag mente at uden trosbekendelsens vås var der ikke nogen kristendom. Det er forkert. Man vil kunne reformere folkekirken og få både filosoffer og ateister til at deltage i julenisse-måltider og vinsmagning. Men de, der kalder sig rigtigt kristne (Sørine Godtfredsen) tager patent på noget, som burde være folke-eje!!!
Kystvagtstien prøves
Kystvagtstien – der er sandelig ikke meget udblik i dag!
Strandvejen i gråvejr – dæmpet, men ikke dystert, pludselig så det smukt ud på sin egen måde
Jeg lægger altid en rute eller tænker på hvad retning, jeg vil udforske. Jeg kender det meste af Tisvilde Hegn, men der er nogle steder, som kun besøges sjældent – i dag ad Kystvagtstien til Harehøj, en gravhøj på den gamle kystskrænt, der her som mange andre steder på Sjælland er et stykke fra den nuværende kyst.
Kystvagtstien skulle jo (oprindeligt give god sigt til stranden, men jeg forventede ikke noget, for jeg ved at selvsåede birke har overtaget kystskoven.
Den første trappe – se godt efter!
============================================================
Her er den tydeligere, den første trappe
Trapperne er god motion. Jeg synes det var nemt nok – det undrede mig lidt, måske er det meget nemt for mig at komme i bedre kondition. For 7 år siden var der en dame, som troede at jeg var i dårlig kondition fordi jeg gik langsomt på Møens Klint og kiggede efter motiver – jeg blev så opslugt af de visuelle muligheder – hvordan kan et 2-dimensionalt billede afbilde den rumlighed og den storhed, som Møens Klint giver på nært hold? Jeg tog mig tid og hørte nogen hviske bag min ryg. Mærkeligt nok er jeg ikke på vagt. Jeg er ofte blevet angrebet bagfra, faktisk også af min familie, og det undrer mig i dag, hvor jeg har haft tid til at tænke på og lære, hvordan man taler sammen, familiemedlemmer imellem, hvis man vil hjælpe hinanden, se hinandens stærke og svage sider og hjælpe med at få det bedste ud af det.
Den sidste trappe, desværre var billedet uskarpt, så jeg har prøvet at hive konturerne frem med en farve-reduktion
Kan du se rebet?
Udsigten fra Brantebjerg — der er ikke nogen! Det er diset
Sigtbarheden er nede på en kilometer eller mindre, man kan lige akkurat skimte nogle klitter længere ude (men det fremgår ikke rigtigt af billedet)
============================================================
Videre efter Brantebjerg – de træer kunne blive førsteklasses tømmer
Når jeg går alene i skoven sker der noget med tiden. Jeg ser træerne og tænker på Martin og Thomas som sagde “hvor mange tændstikker kan der blive ud af sådan en træstamme …” men jeg ved jo at man har vedtaget at skovdrift i Danmark ikke kan betale sig – for maskinerne er store og dyre, og det skal være et meget stort område, man rydder, før det er rigtigt rentabelt at køre maskinerne i stilling og så tage fat; maskinparken skal helst kunne køre i nogle dage.
Hov! så pludselig stod han der – i min fantasi – en 1800-tals mand, som sagde: “Se de flotte stammer! Det ville være så nemt at fælde dem og de vil være førsteklasses tømmer til mit hus! Jeg kan bygge en større stald med de flotte bjælker, man kan lave af sådan nogen her!”
Og han fortsatte, sådan helt anakronistisk: “Du har jo set i P.V.Globs bog om mosefundene, Tollund manden og de andre, at de vilde skove i Danmark før i tiden kun meget sjældent gav flotte lige stammer! Og nu har vi så ryddet og plantet og kan høste denne her skov med flotte, lige stammer!”
Nu er det bøgetræer, dem på billedet, og de er vanskelige at bearbejde med gammeldags stål; men i Tisvilde Hegn er der også pæne områder med “mastetræer”, flotte, lige fyrrestammer, som kan give førsteklasses tømmer.
Gad vide om der er nogen, som opfinder små behændige maskiner, som kan futte omkring i de mindre skove, fælde, dele, stable og evt. fræse stubben?
