Alle mennesker er smukke, på hver deres helt unikke måde. Om det er udseende eller personligheden. Der er noget smukt ved alle. Jeg er begyndt at lære at jeg er smuk, af den simple årsag at jeg er mig. Jeg er ikke perfekt, jeg har mine “fejler”, både ved udseende og personlighed, men det er det som gør mig til mig. Jeg er ikke selvsikker, i hvert fald ikke hele tiden. Og selvværdet smutter sig ofte en tur. Men der er nogen ting som gør at jeg føler mig smuk hele tiden.
Noget af det jeg elsker mest ved mig selv, og som jeg synes gør mig smuk, er klart den ting jeg er blevet mobbet mest med. Mit smil. Da jeg var yngre blev jeg mobbet fordi jeg havde store tænder og overbid. Senere blev det til folk råbte ‘fut fut’ af mig, fordi jeg var heldig at få bøjle på. Da bøjlen kom af begyndte jeg at smile til mig selv i spejlet. Og jeg elskede det. I dag er det næsten svært for mig ikke at smile til folk. For noget af det som varmer mig mest er når folk kan sende et smil, selvom man måske ikke kender dem. Smil til verdenen og verdenen smiler til dig – det sagde min Bedste altid til mig.
Udover mit smil, er jeg vild med mine øjne. Elsker den blå/grå farve de har. Nogen gange den smukkeste himmelblå farve, andre gange mere mørke som de grå skyer. Men har ofte fået af vide at øjnene er dem som viser hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig føler. Uanset hvad, er det noget af det jeg er mest glad for ved mig selv. Og så er der mine tatoveringer. Den på foden synes jeg gør min fod smuk! Og i sær når neglene er pyntet med en dejlig farve neglelak. Og jeg kan normalt ikke lide fødder. Men hvad en klat neglelak dog ikke kan gøre – og en tatovering. Min tatovering. Lige for at runde det med udseendet helt af, så er jeg også ret glad for mine bryster, for når de sidder godt, føler jeg mig lige tanden mere smuk.. Og synes det er sådan en dejlig kvindelig ting. hahaha.

Men skønheden kommer indefra, siger de fleste jo. Og det er vel i bund og grund rigtigt, for en smuk personlighed skinner mere igennem end et smukt ydre. Eller det min mening.
Jeg synes det er smukt at kunne smile til andre, det kan gøre de flestes dage gode, med et smil fra en person. Jeg selv smiler til alle, for ved hvor rar en følelse det kan være at få et smil. Jeg er en hjælpsom person, i sær for dem som står mig nært. Er snakkende, grinende og glad person, i sær med folk jeg føler mig tryg ved. Jeg er høflig over for alle på min vej. Og jeg er god ved dyrene, jeg møder på min vej. Den del med at være god ved dyr, synes jeg siger meget om en person, og det er med til virkelig at gøre en person smuk – i mit hoved. Der skal jo egentlig ikke meget til at være smuk.
Jeg er den smukkeste person, fordi jeg er den jeg er.
Pia blogger normalt på pialyng.wordpress.com hvor hun skriver om sin hverdag, mode, make up, film og lign. og lige kæmper lige nu med at tabe sig. Så du kan følge hendes kamp om at blive sundere.
SMUK er indlæg fra gæsteblogger som alle har det til fælles at de er smukke. Hvis man ønsker at blive gæsteblogger så kontakt mig.
Related Posts: