Jeg skal snart i biografen og se “Guardian of the Galaxy” *yeah*
Jeg bruger slet ikke tiden op til med at stene Marvel videoer på youtube…nope, slet ikke.
Og da slet ikke noget som helst med Captain America. Det er som om I tror jeg er fanatisk over de her ting…
Det er en motivationsbog som jeg ejer og endnu ikke har fået læst (jeg har ikke fået læst en eneste af mine motivationsbøger, ved ikke hvad det siger om mig). Men den anden dag faldt jeg over selve forlæsningen forfatteren, Randy Paush havde lavet. Som jeg vil dele med jer.
Den lange vare 1 time og 15 minutter som helt klart er det værd at bruge på det men hvis du bare vil høre det basale eller ikke lige har så meget tid, så tag video nr. 2 som tager 10 minutter.
Det handler om at opfylde sine barndomsdrømme og det fik mig selv til at tænke over mine.
Jeg kan ikke huske de fleste af mine drømme som barn men jeg havde tre:
Den første drøm for mig har altid været der, jeg tror det er fordi min far godt kan lide flyvemaskiner at den startet. Desværre for mig kan jeg ikke blive pilot, hverken i militæret, i et flyveselskab eller bare tage et pilotkort. Mit syn er for dårligt og der er skrappe krav deri. Og de godkender ikke folk der har fået opereret på deres øjne. Men jeg elsker at flyve, med mindre jeg har min datter med eller jeg er syg. Min datter bliver dårligt af det og får ondt i ørerne da børn har svært ved at udligne trykket. Og så har jeg været ude og flyve mens jeg var snottet, AV.
Lige siden at jeg har læst Harry Potter og lærte hvor meget Rowling kæmpede for at komme til at udgive sin bog, begyndte jeg at kæmpe for det samme. Jeg havde bare ikke skrevet en bog, ikke for mangel på ideer men jeg kunne ikke stave. Jeg kunne knap nok klare en diktat og lå lige på den rigtig side af grænsen mellem bestået og dumpet.
Jeg har endnu ikke fået skrevet en bog, men jeg kan i dag stave godt. Jeg har stadigvæk problemer med at endelser og hvis jeg ikke har set ordet før. Jeg kan nemlig ikke høre hvordan et ord skal staves og derved kan jeg ikke stave et ord jeg aldrig har set været skrevet. Ligesom jeg ikke kan høre hvilken endelse ord skal være på.
Jeg ved ikke om den sidste er hvad man kan kalde for en barndomsdrøm. Jeg er ikke blevet mobbet i en del år efterhånden men det betyder ikke at jeg ikke møder ondskabsfulde folk. Folk der taler ondt om mig selvom jeg kan høre dem, folk som råber ting efter mig, mænd i byen der forventer at jeg gider at kysse og blive taget på fordi jeg er singel og tyk.
Men jeg vil sige at jeg har fået den opfyldt i og med at jeg har lært mig selv at være stærk og have en håndfuld gode venner som altid er klar til at støtte en.
Hvad er dine barndomsdømme, og hvilke har du levet ud?
Cecilie er pludselig taget på en uges ferie hos sin far så jeg havde store planer om hvad dagen i dag skulle indholde. Jeg er kommet en del bagefter med hjemmet siden vi har været på ferie (ligesom med bloggen) og energi niveauet har virkelig været lavt.
Men istedet for at vaske det beskidte tøj, søg job, ryddet op, stryge perler, tag opvasken, gør oven ren, hæng ting op, vask sofaen, lav app, fjern ting i “ingen plads” kassen og så videre valgte jeg i stedet for at
….
flyt rundt på/organisere mit soveværelse!
Organisere soveværelse
Det var bestemt ikke meningen men hold da op det trængte til en ordentlig omgang. Der var bare støvet under den seng. Men det har givet mig problemer med min kommode, jeg ved ikke om jeg skal sætte den på listen over ting der også skal tømmes og finde nyt sted ligesom mit skab inde på Cecilies værelse. Men nu må vi se.
Problemet med mit soveværelse er at jeg endnu ikke har fundet LØSNINGEN, jeg har ingen ide om hvor tit jeg flytter rundt derinde men det er mange gange. Nogle gange med god grund som den gang hvor jeg både havde en længestol, en lang lav reol, min trappereol og min seng derinde. Andre gange har det været fordi der er lidt træk fra vinduet, hvilket ikke er godt om vinteren.
Jeg er forholdsvis glad for det som det ser ud nu, men jeg ved aldrig om det vil komme til at fungere og hvad jeg egentlig vil gøre med min kommode.
Alle mennesker er smukke, på hver deres helt unikke måde. Om det er udseende eller personligheden. Der er noget smukt ved alle. Jeg er begyndt at lære at jeg er smuk, af den simple årsag at jeg er mig. Jeg er ikke perfekt, jeg har mine “fejler”, både ved udseende og personlighed, men det er det som gør mig til mig. Jeg er ikke selvsikker, i hvert fald ikke hele tiden. Og selvværdet smutter sig ofte en tur. Men der er nogen ting som gør at jeg føler mig smuk hele tiden.
Noget af det jeg elsker mest ved mig selv, og som jeg synes gør mig smuk, er klart den ting jeg er blevet mobbet mest med. Mit smil. Da jeg var yngre blev jeg mobbet fordi jeg havde store tænder og overbid. Senere blev det til folk råbte ‘fut fut’ af mig, fordi jeg var heldig at få bøjle på. Da bøjlen kom af begyndte jeg at smile til mig selv i spejlet. Og jeg elskede det. I dag er det næsten svært for mig ikke at smile til folk. For noget af det som varmer mig mest er når folk kan sende et smil, selvom man måske ikke kender dem. Smil til verdenen og verdenen smiler til dig – det sagde min Bedste altid til mig.
Udover mit smil, er jeg vild med mine øjne. Elsker den blå/grå farve de har. Nogen gange den smukkeste himmelblå farve, andre gange mere mørke som de grå skyer. Men har ofte fået af vide at øjnene er dem som viser hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig føler. Uanset hvad, er det noget af det jeg er mest glad for ved mig selv. Og så er der mine tatoveringer. Den på foden synes jeg gør min fod smuk! Og i sær når neglene er pyntet med en dejlig farve neglelak. Og jeg kan normalt ikke lide fødder. Men hvad en klat neglelak dog ikke kan gøre – og en tatovering. Min tatovering. Lige for at runde det med udseendet helt af, så er jeg også ret glad for mine bryster, for når de sidder godt, føler jeg mig lige tanden mere smuk.. Og synes det er sådan en dejlig kvindelig ting. hahaha.
Men skønheden kommer indefra, siger de fleste jo. Og det er vel i bund og grund rigtigt, for en smuk personlighed skinner mere igennem end et smukt ydre. Eller det min mening.
Jeg synes det er smukt at kunne smile til andre, det kan gøre de flestes dage gode, med et smil fra en person. Jeg selv smiler til alle, for ved hvor rar en følelse det kan være at få et smil. Jeg er en hjælpsom person, i sær for dem som står mig nært. Er snakkende, grinende og glad person, i sær med folk jeg føler mig tryg ved. Jeg er høflig over for alle på min vej. Og jeg er god ved dyrene, jeg møder på min vej. Den del med at være god ved dyr, synes jeg siger meget om en person, og det er med til virkelig at gøre en person smuk – i mit hoved. Der skal jo egentlig ikke meget til at være smuk.
Jeg er den smukkeste person, fordi jeg er den jeg er.
Pia blogger normalt på pialyng.wordpress.com hvor hun skriver om sin hverdag, mode, make up, film og lign. og lige kæmper lige nu med at tabe sig. Så du kan følge hendes kamp om at blive sundere.
SMUK er indlæg fra gæsteblogger som alle har det til fælles at de er smukke. Hvis man ønsker at blive gæsteblogger så kontakt mig.
Januar: Bog der udkom i 2013
Februar: Himlen / Helvede
Marts: Gyser
April: Kvindelig forfatter
Maj: Fantasy
Juni: Dystopi
Ingen desværre.
Juli: Mandelig forfatter
August: Vampyrer
September: Enkelt stående bog
Oktober: Bog der ikke har et menneske på forsiden
November: Nordisk forfatter
December: Jul
Hvert år når vi tager afsted på ferie er der altid en dag som er Cecilies. En dag hvor stort set alt er hvad hun har lyst til, næsten da. Hun får ikke lov til at spise 15 is, men en tur i vandland eller lign. er ikke at udelukke hvis der er en.
Vi startet med at slappe af, spise morgenmad og så lidt norsk børne tv. Ironisk var det en masse “Lazy town” som pludselig er blevet yndlings serie herhjemme. Efter lidt snakken endte vi med at tage tilbage til Vigelandsparken og til den kæmpe borg af en legeplads. Der var vi en del timer og jeg endte med at skulle stå fast ved gyngerne da der var en del børn som ville skubbes.
Derefter tog vi på en McDonals som lå lige i nærheden hvor vi boede og fik en is inden vi tog hjem og brugte resten af dagen på at spille spil, tegne og bare hygge os sammen. Altså Cecilie, moster og mig.
Mine forældre var så søde, at de om aften puttede Cecilie mens jeg gik mig en lang tur i området og fik lidt ro i hovedet.
Museumet for moderne kunst var en underlig fornemmelse. Den midlertidig udstilling så jeg kun død, forfald og seksuelt.
Dele af den var blot ligesom en facebook/tumblr billeder, folk der kyssede, hverdagsbilleder og et par stykker af mænd der spillede den af på sig selv. Jeg ved ikke om jeg forstår pointen i det. Om det var et spark til at vi har det med at lægge alt på nettet eller om det er et spark til vores større og større blufærdighed i det offentlig rum. Så som at vi gør små børn hvis de nøgne eller kvinder der ammer seksuelle.
Den faste udstilling var endnu mere død og forfald, dog på en mere klinisk måde. Et billede formet af døde sommerfugle, opspærret døde får ophængt som Jesus på et kors. Jeg følte mig utilpas på en ret provokeret måde. Jeg havde problem med at jeg var utilpas når jeg ikke havde det samme problem når jeg spiste kød.
Der var et særligt værk ovenpå, lyspunktet hvor næsten alt andet var lavet i mørke farver. De var lavet i bløde varme farver men jeg blev ved med at se den eneste grusomme ting efter den andet i malerierne. Og fordi de var i flotte og lyse farver virkede det mere grusomme i mine øjne. Det hedder “apparizione” af Sigmar Polke.
Ellers var vi også på Oslo Rådhus, som har de mest fantastiske væg til væg, gulv til loft malerier i de fleste rum. Selvom det meste var kubisme, som ikke altid er min stil, var det uhyrelig smukt og alle de detaljerne var fantastiske. Rådhuset er formet som en hestesko hvor indgangen er inde i skoen og langs bygningen på hver siden er der fyldt med træsnit, alle forstillere de noget fra den nordiske mytologi. Og jeg fik bevist hvem der viste mest omkring emnet mellem min søster og jeg. Her under er Thor og hans geder.
Vi var også på Nobels fredscenter. Det er et sted som bygger utrolig meget på de sociale medier og det var guf for sådan en som mig men knap så meget for Cecilie. Dog skulle hun lige prøve en gasmaske.
Vigelandsparken er en spirituelt åbenbart. Ikke noget jeg havde planer om at finde på min ferie men der var den altså.
Statuerne rundt omkring, dækker alt fra liv til døden, fra kærlighed til had. Det skræmmende var at jeg kunne forholde mig til dem alle. Selv den som kæmpede sig voldsomt fri af et hav af små babyer.
Det er underligt at se alle disse stature og kunne se sig selv i dem, at kunne se den håbløsehed man nogle gange føler på selv de gode dage. Sin vrede, ikke kun den på samfundet men også den på sig selv og den jeg nogle gange føler ved min datter. Den der kommer fra når hun bevidst vælger at tømme sin glas på gulvet. Men samtidig kunne jeg se min kærlighed genspejle sig i døde stature af bronze.
Selv Cecilie var meget optaget af de forskellige ting som hun så.
Jeg elsker den park, ikke kun for statuerne i bronze som forresten alle er nøgne, men fordi der er så mange små detaljer at man aldrig vil se dem alle samme. Og de fleste er ikke engang særlig tydelig.
Der var en stor søjle og ud fra den var der rækker med tre statuer i hver. Det tog noget tid inden jeg regne ud af det faktisk var et stort solur og videre var der fire låge ind. Fire årstider. Det var så fantastisk og det arbejde der har været lagt i det var helt utroligt.
Og visse steder var selve stien opbygget som en store labyrint som ingen start eller ende havde og hvor man er fanget til evig tid, hvis dog bare at kanten var en tand større.
Jeg er en smule søsyg som Cecilie heldigvis ikke har arvet. Men omkring mig er der et hav af mennesker med hver deres historie, meninger og sprog. Dansk bliver blandet med hollandsk, arabisk med norsk og svensk med, ja jeg har faktisk ingen anelse hvad det sprog er. Men det er en af de bedste ting ved en ferie, historie, menneskerne og sproget. Dog kan det nemt blive et af de mere angstfyldte punkter i ferien. Når det bliver for meget.
Vi laver alle hvert vores mens vi bliver gynget afsted. Min far sover på gulvet, hans taske som hovedpude og bordet som beskyttelse imod forbigående. Moster sidder med et kryds og tværs blad, noget som jeg selv har haft opgivet i mange år. Mormor læser og Cecilie løber frem og tilbage. Der er et legerum lige bag os men det kan ikke helt holde hendes opmærksomhed.
Jeg har mest lyst til at gøre som min far, bare lægge mig ned og sove. Men jeg ved at jeg ikke kan. Stemmerne larmer, de tvinger mig til at holde mig vågen. De vrider sig ind i mig selvom jeg kun kan genkende hvert andet ord.
De kvæler mig, holder mig fanget.
Jeg føler at jeg er nødt til at komme væk, men dette er en færge. Og den eneste udvej er det store blå hav. Foreløbigt.
Hele dagen er en stor indespærring, tre timer først. En fem personers bil med fem mennesker i. Derefter 4 timer med en færge, kun guderne ved hvor mange mennesker. Dog føler jeg at det var alt for mange.
Til sidst var det yderlige 4 timer i den fem personers bil med fem mennesker.
Ankomsten til lejligheden vakte mere glæde for at blive sat fri end at ferien nu startet. At der var en seng så man kunne sove liggende fremfor siddende som vi gjorde i bilen.