Noget må ske. Gamle familiefotos ligger i albums og i vild uorden i kasser i kælderen og anråber min samvittighed om at blive sorteret, scannet og trykt til en fotofamiliebibel til glæde for yngre generationer. Til den ende har jeg benyttet mig af Aldis tilbud – Aldi er et godt og billigt sted at købe elektronik – og har købt en scanner som er kompatibel med min bærbare. Den kan desuden printe og fotokopiere – og det til en pris af 650 kr. Utroligt! Jeg går snart i gang med opgaven, for nu kan jeg jo sidde her i kakkelovnsvarmen med den bærbare på skødet og scanneren ved hånden. Men indtil videre er jeg ikke kommet længere end til at kigge løseligt på nogle af billederne, og dette kan godt sætte gang i hukommelsen.

Her er et billede af husbond på toppen af huset på Knudshoved Odde, en lang tange vest for Vordingborg, hvor vi engang boede. Han skulle ordne noget ved antennen. Imens sad nevø og jeg inde i stuen og sludrede hyggeligt over en kop te, mens vi hørte musik.

Vi havde ikke tænkt over, at der var gået en rum tid siden Finn klatrede op til antennen, før det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en mand, som sagde at der sad en mand oppe på taget og råbte om hjælp.

Oppe fra taget har Finn haft en fantastisk udsigt over Smålandshavet og Avnø Fjord, og hvis han har været heldig, har han kunnet få et glimt af en af bisonokserne ude på den alleryderste ende af tangen, men han må have følt sig temmelig ensom, efter at stigen væltede og ingen hørte hans råb om hjælp, for der kommer kun sjældent en vandrer eller cyklist forbi helt derude i det fredede område, hvor al motorkørsel er forbudt, og vi andre havde ikke hørt hans råb på grund af musikken.

Langt om længe kom der heldigvis en vandrer forbi, som hørte det fortvivlede råb fra den ensomme mand oppe på taget og kunne hidkalde vores hjælp til at få rejst stigen, så han kunne kravle ned og komme ind og få sig en velfortjent kop te.

Det grinede vi meget ad den sommer.