Archive

Monthly Archives: september 2012

Skidtfisk.

september 26, 2012
Hverdag., Jeg babler
Skriv en kommentar

Det var dengang bon-bon begyndte at blive kendt. Jeg gik i folkeskolen, og oppe ved bageren havde de et stativ med alle mulige forskellige bolcheposer fra bon-bon. Vi drønede derop, på vores cykler i det store frikvarter, og udvalgte poser. Drønede tilbage til skolen, og smaskede på bolcher de efterfølgende timer.

Jeg husker man snakkede meget om de bolcher. De havde sjove navne. Hundeprutter, andemad, mågeklatter, rådne skidtfisk osv. Efter noget tid (nogle år ?) var det ikke længere så sjovt, og jeg så ligesom aldrig rigtig alle de forskellige poser længere. Nu var der bare samleposen ‘Lossepladsen’ tilbage, og der var ligesom i andre samleposer for få af de virkelig gode, og for mange af de lidt kedelige bolcher.

image

Men så i min lokale Fakta i dag, lå der pludselig noget bon-bon og glimtrede til mig. To typer endda, jeg købte også ‘mågeklatter’. Manden-med-de-gode-arme og Andrea får lov at smage, men der er ingen tvivl om hvem der lister ud i køkkenskuffen og fisker (!) liiiige et bolche mere op af posen. Igen og igen.

Mums !

Hvaaaad ???

september 21, 2012
Hverdag., Jeg babler
4 kommentarer

Og så stod jeg dér. Ude på unisextoilettet på arbejdet og vaskede hænder. Rettede lidt på håret, og fik øje på noget i spejlet.

 

Det var torsdag d. 20 sep, og jeg opdagede mit første grå hår.

Bum.

 

Så nu er man sådan én. Der er begyndt at få grå hår. I en alder af 34. Jeg overvejer at holde en fest. Med læssevis af kage. Flag på bordet. Og hyldest. Sgu.

 

Det er vel bedre, end jeg lægger mig hen i hjørnet og krampehulker i fosterstilling over min nu tabte tid som ægte brunette. Ikk !!?

Hverdagsliv.

september 18, 2012
Hverdag., Jeg babler, Tanker.
Skriv en kommentar

image

Og så gik tiden, mens jeg lagde mig på sofaen et kort øjeblik.

Bare lige for at samle ork, til at pakke endnu en kasse ud, vaske et af de køkkenskabe min mor og min svigermor ikke nåede, eller bare for at finde kassen med underhylere.

image

Her ligner stadig crap. Huset var ikke så indflytningsklart som vi troede / havde husket det, dengang i sommers hvor vi skrev under på papirerne. Den dag, hvor vi først sad på sandwichbar og ventede, og hvor vi bagefter tog selvportræt i sommerregnen. Glade og en kende dirrende efter nu at have sat autograferne på fælles adresse og drøm.

Det var en fed dag, i en fed sommerferie. Er du vimmer der skete meget de uger !!!

image

Nu higer jeg lidt efter en mere ‘færdig’ hverdag. Higer efter at komme hjem om eftermiddagen, kunne sætte mig med en kop the, smække benene op og nyde.

For at sige det mildt, er vi ikke akkurat der endnu. Men vi manden-med-de-gode-arme har fået malet stuen, og vi er nu i gang med at pakke nogle af de mange mange kasser ud.

image

Indtil vi kommer i mål, så kører hverdagslivet som det er lige nu videre, med lektielæsning aftensmad, madpakker og hygge. I et lavt gear, fordi det er sådan det er lige nu.
Det er uanset umuligt at navigere hurtigt rundt blandt alle de kasser !

image

Tyst.

september 2, 2012
Tanker.
2 kommentarer

image

Kl er lidt over 6, og jeg kan ikke sove. Her er helt stille. Næsten. Jeg kan høre en bil på gaden en gang imellem. Og jeg kan høre dyb søvn ved siden af mig i sengen. Hvis jeg lister op ad trappen, gennem det kommende ‘bibliotek’, og hen til døren dér, kan jeg med garanti høre lyden af sovende barn. Det barn der igår slængede sig på træterrassen med barbiedukker, sodavand, og os. Alle os der var her, og slæbte kasser og møbler. Drakte tiltrængt kold øl og spiste pizza. Og sippede sodavand af børne-plastikkrus, fordi det var det eneste vi kunne finde. Alle os, der gik på havevandring, og fortalte og lavede drømmebilleder om hvordan haven skal blive, når vi engang får ryddet op og får ryddet ud der. Alle os, der gik på husvandring mellem kasserne og møblerne, og med armfægter tegnede billeder af at dér, lige dér, skal sofaen stå. Og nu står den et helt andet sted, hvor det ser meget federe ud. Der kan man bare se. Alle de andre kørte hjem igen, og så var vi os tre tilbage. Med vores kasser, vores møbler, og vores egne drømme og planer. Det er fantastisk. Her er tyst, men ikke længere helt så mørkt som da jeg startede med at skrive her på mobilen. Nu kan jeg se at der er små lyserøde blomster på busken udenfor vinduet. Jeg må huske at lære hvad den hedder. Og jeg kan stadig ikke sove, men det gør ikke noget – jeg nyder nemlig stilheden.