Det er nemlig 3 1/2 år siden at jeg lavede det første indlæg om dette tæppe. Heldigvis skrev jeg også i indlægget, at jeg ikke ville stresse over arbejdet, det måtte tage den tid, det skulle. Og det har det så gjort. Ind i mellem har det også ligget godt skjult under andre projekter. Men nu er det færdigt. Måler 2 m x 1.6 m, så det er dejligt stort. Alle lapperne er Liberty ligesom den brede kant og det smalle kantebånd. På bagsiden er en lækker italiensk skjortebomuld der “knitrer” skønt. Jo jeg er glad, og også familien. Det er allerede blevet sofaens yndlingstæppe 🙂

Kategoriarkiv: patchwork
Patchwork
Pude
Masser af tørklæder
Overlockeren har været på overarbejde, og det er der kommet masser af tørklæder ud af. De er lavet i lækker tung viskosejersey fra engelske Liberty. Super lækre er de, hvis jeg nu helt ydmygt, skal sige det selv….
De er selvfølgelig røget i butikken.
Mere genbrug
Det har været en fornøjelse at undervise hos FOF i dette efterår. Der er blevet syet en bred vifte af kjoler, jakker m.m. Der har været folk i alle aldre. Jeg har også haft fornøjelsen af en 6. klasses elev som er gået til opgaverne med krum hals. Her er det hendes seneste hit; en taske syet af lutter gamle cowboybukser. Jeg synes specielt hanken er ret god. Hun har simpelthen klippet en linning af og brugt den direkte. “Jeg kan godt lide når det trævler”, sagde hun 🙂
Der er stadig plads på forårsholdet, der starter torsdag aften d. 31. januar og kører hver anden torsdag aften frem til d. 25. april. Så hvis du har lyst til at sy på et hold med super hyggelig stemning, så meld dig til her.













