Sådan virkelig ULIGE!!!!
Jill vs. Jobcenteret
Den 23. december er det præcis 4 år siden jeg ringede til min fagforening, for at bede dem om hjælp til at sygemelde mig fra mit arbejde, hvilket jeg ikke turde gøre selv.
Efterfølgende startede der et laaaaangt forløb, hvor jeg, sammen med min fagforening kørte sag mod denne arbejdsplads... sagen blev vundet, men en ringe trøst!!!
For her, snart 4 år efter, er jeg stadig sygemeldt.... eller var...
Jeg har i knap et halvt år været i praktik, hvor jeg har kunne klare 3 timer 2 gange om ugen. Så snart tiden er blevet sat lidt op, eller der har været nogle små afvigelser fra min hverdag, så er jeg blevet "bombet" tilbage til "det sorte hul"
Jeg har stadig, hvis man spørger min psykiater, som har fulgt mig i de sidste 3½ år, mange skånehensyn og min belastningsskade gør også, at jeg nok ikke kommer til at bestride et arbejde på mere end 8-10 om ugen....
MEN!!!! JobCenter Middelfart er af en hel anden mening!!!!
De har netop konkluderet at jeg, fordi jeg ikke har depressive tegn længere, er fit for fight til ordinært arbejde, hvilket vil sige 37 timers arbejde om ugen....
Det er en Lægekonsulent, der ud fra den sidste statusattest fra min psykiater, har kunne konkludere dette...
altså ene og alene ud fra et stykke papir!!!
Pyt med at der i juli måned er blevet skrevet, at jeg KUN lige med NØD og NÆPPE klarer min praktik på 6 timer om ugen, og det skal drøftes med mig, om der skal tilbydes Bohjælp.
Jeg har prøvet på at kæmpe imod med næb og klør, har skrevet en lang indsigelse, men denne er også blevet afvist....
Så, hvis ikke jeg havde depressive tegn for 14 dage siden, så fik jeg det godt nok oven på dette.
Jeg forstår ganske enkelt ikke systemet, og jeg tror desværre ikke jeg er den eneste i det ganske danske land!!!
Jeg vil så gerne arbejde, men jeg er bare i den MEGET uheldige situation at jeg, om så jeg fik "afsat" mine børn, solgte mit fantastiske hus og i det hele taget fralagde mig ethvert ansvar der ikke havde med et arbejde at gøre, IKKE vil kunne klare at arbejde 37 timer om ugen.
Jeg ser stadig ikke nyheder, fordi jeg ganske enkelt ikke kan holde focus længe nok til at fange, hvad nyhederne går ud på... prøver, men det er det rene volapyk jeg får ud af det.
Selvom jeg beskæftiger mig med noget jeg VIRKELIG holder af, så kan jeg max. beskæftige mig med det i et par timer, så er jeg ganske enkelt fuldstændig færdig....
Hvordan finder man sig så et arbejde???
Jeg ved det ikke,
og jeg kan mærke at jeg ikke orker denne ulige kamp længere,
ved ganske enkelt ikke, hvordan jeg på nogen måde skal kunne vinde!!!
Min største frygt er, at jeg ryger helt der ned, hvor jeg startede for 4 år siden.....
Det var meget langt nede, og vejen op var lang og anstrengende for mig, min familie og ikke mindst for mine børn...
Jeg magter slet ikke at tænke på, at skulle trække dem med igennem så usselt et liv IGEN, hvor det at stå op og bare komme i tøjet er ganske uoverkommeligt...
FOR HELE HULE H... , HVOR ER DET EN ULIGE KAMP!!!
Eneste lyspunkt lige nu er, at vi HELDIGVIS
har pyntet til jul,
har lavet juledekorationer
og bagt julekager
og så håber jeg at drillenissen bliver væk i år og vi kun får besøg af de gode nisser, som kan hjælpe julestemningen på vej.
Jeg vil arbejde rigtig meget på at finde glade Jill frem igen... ved jo heldigvis hun er der et sted,
og så vil jeg se om ikke jeg kan få opdateret jer med alle vores juleprojekter.
Rigtig god aften til jer derude