Jul

Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer.

Juletræet stammer fra Tyskland fra 1810'erne. Stjernen i toppen, lys og engle symboliserr julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest.

Julenissen stammer fra romatikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx. en vætte.

Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel. Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december, som er en helligdag. Julehøjtiden forener ofte den kristne fejring med andre traditioner, f.eks. baseret på fejring af midvinter.

I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper den 24. december sidst på eftermiddagen og fortsætter selve juledag. Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til Helligtrekongersdag d. 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.

Den katolske kirke i Danmark og resten af verden fejrer Jesu fødsel den 25. december. Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser^{[Kilde mangler]} og højmesse juledag . I visse ortodokse lande og den koptiske kirke fejres julen 6. januar.

Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd er det at holde jul beskrevet som at "Drikke Jul" og stammer tilbage fra vikingerne, altså før Danmark blev kristent. Datidens jul mindede nok mere om nutidens julefrokoster og J-dag end nutidens juleaften.

Etymologi

Ordet jul stammer fra det hedenske jól. I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød^{[Kilde mangler]}. Festerne hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Ordet kommer sandsynligvis fra indoeuropæisk: årets drejning; ved midvinter ser vi frem til at lyset vender tilbage^{[Kilde mangler]}. Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder fest. Et andet bud er, at det skulle stamme fra ordet hjul: i nordisk oldtid var der tradition for til højtider at trille et brændende hjul ned ad en bakke som en slags solsymbol (Nazisterne genoptog traditionen). Den forklaring er generelt forkastet.  (Websted ikke længere tilgængeligt)

Historie

I et religionshistorisk perspektiv fremgår det ikke af de hellige skrifter, at kristne skal fejre julen og dermed deres guddoms fødselsdag.

Den romerske kejser reintroducerede fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december. Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.

Da kristendommen udbreder sig nordpå til det nordlige Europa, lægges festen hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret. Nogle forskere mener, at dette foregik i januar, mens andre forskere mener, at dette var den 25. december, omkring solhvev.

I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december, mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.

Symbolik

Juletræ

Uddybende artikel: Juletræ

Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.

Juletræspynt

Juletræspyntet er traditionelt stjernen i toppen af juletræet, lys og engle symboliserer julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest.

Julemanden

Julemanden har sin oprindelse i en kristen helgen, Sankt Nicolaus.

Julenissen

Julenissen stammer fra romatikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx. en vætte.

Bibelcitater

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. I forbindelse med Jesu fødsel fremgår det af Biblen at formålet med, at Gud sendte Jesu var, citat: "[...] derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".

Juletraditioner

Der er mange juletraditioner, der er forskellige fra land til land, fra region til region samt fra familie til familie, samt fra tid til tid.

Danmark

Udvalgte traditioner er f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".

De traditionelle julefarver er grangrøn (stedsegrønt), snehvid og blodrød^{[Kilde mangler]}.

Julemåneden

Julegaver under juletræet

December kaldes også julemåneden med eksempler på følgende traditioner:

• Åbne julekalendere og tænde kalenderlys.
• Se Tv-julekalender.
• Gå til julefrokoster (med arbejde, familie eller foreninger).
  • Bage julekager og lave julekonfekt.
  • Flette julehjerter, lave kræmmerhuse og anden juledekoration.
  • Pynte op med kravlenisser, juledekorationer osv.
  • Hente og pynte juletræ.

Lillejuleaften

I Danmark falder lillejuleaften den 23. december, aftenen før juleaften den 24. december.

Udvalgte eksempler på traditioner:

• Pyntning af juletræet
• Stege and til juleaften
• Koge og spise risengrød. Resten kan bruges til risalamande juleaften
• Synge for døren
• Spille pakkeleg

Juleaftensdag

Julemiddag

Juleaftensdag den 24. december i Danmark er ikke en officiel helligdag, men kan være en fridag.

Dagen kan f.eks. gå med at forberede juleaften, hvor aktiviteter kan være:

• Se Disney Juleshow
• Se afslutningen af tv-julekalenderne (nogle gange den 25. december)
• Pynte juletræet eller pakke gaver ind
• Gå i kirke

Juleaften

I Danmark kan juleaftenen den 24. december holdes med følgende traditioner:

• Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg,kåldolmere evt. kombineret med medisterpølse og/eller rødkål/grønlangkål og brunede kartofler.
• Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert eller risengrød med kanel, som både kan spises som forret og som dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen.
• Danse omkring et pyntet juletræ, mens der synges julesalmer og julesange.
• Dele gaver ud, som har ligget under juletræet.

Juledag

Familien Brøndum samles om bordet på juledag 1900 (Michael Ancher / Skagens Kunstmuseum).

Verdenskort med lande, hvor juledag IKKE er en officiel helligdag er markeret med brun farve.

I Danmark kaldes Jesu fødsel den 25. december for juledag inden for den evangelisk-lutherske kirke, den katolske kirke og andre kristne kirkesamfund.

Anden juledag

I Danmark kaldes den 26. december anden juledag (Sankt Stefans dag), hvor der ofte holdes julefrokost. Denne dag er en officiel helligdag i Danmark og få andre lande.

Juletræsfest

Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, i forsamlingshuse, lokal- og idrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg af julemanden, uddeling af godteposer, dans om juletræet, diverse sanglege.

Internationalt

Storbritannien

I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen).

Frankrig

I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt: de fleste får laks og østers, hvorimod de i Paris er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever foie gras. Julemiddagen spises efter midnatsmessen.^{[Kilde mangler]}

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til: Jul.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jul

• historie-online.dk: Julen og dens historie. Juleleksikon om skikke, traditioner, folketro m.m.
• "Viden Om – Julemysterier", dr.dk, 9. december 2003
• "Hedensk jul", www.bornholmsmuseum.dk
• "Jólahald – fejring af vintersolhverv", verasir.dk
• Jul fra med vægt på de kristne traditioner, www.kristendom.dk
• "Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel" ing.dk, 21. december 2003
• Jul- andre sider af julen Kritik af julen -og om alternative juletraditioner, -sange, -digte og -fortællinger, teater, film osv. (På Modkraft.dk)

Se også

Religion

• Advent, De tre vise mænd, Helligtrekongersdag, Julestjernen, Krybbespil.
• Julebudskabet, Juleevangeliet, Julegudstjeneste, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julesalme, Helligtrekongerslys

Tradition

• Julemanden, Nisse, Fe, Julebuk
• Juletræ, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julehistorie, Julehygge, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesange, Kalenderlys, Julekalender, Julekort

Julepynt/tradition

• Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Juledekoration, Julehjerter, Julestjerner, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræspynt, Juleudstilling, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse, Mistelten (Viscum album)

Julemad/juleslik/juledrik

Julemad på Frilandsmuseet

• Brunkager, gløgg, honningkage, julebagning, julebryg, juledrømme, julefrokost, julegris, julegås, juleknas, julemiddag, julesalat, juleøl, jødekager, klejner, pebernødder, risengrød, risalamande, nisseøl, vaniliekranse og æbleskiver.

Øvrigt

• Juleøen
• Klejnehjul
• Mærkedag
• Fødselsdag
• Religion
• Nytår
• Nytårsaften
• Sne
• Snemand