Græskar er nogle imponerende planter. I starten af juni plantede jeg fire planter i håbet om, at de ville overtage haven og give ukrudtet seriøs konkurrence, men junikulden var hård ved dem. De blev ved med at være bitte små, og jeg havde faktisk næsten mistet håbet, men varmen i august fik endelig gang i én af planterne. 

 
Der var tre græskar på den – to små og ét stort, som dog stadig var ret lille. Men jeg skal love for, at det kan gå stærkt. Den 27. august så det sådan ud: 

 Den 6. september så det allerede sådan ud: 

 Den 15. september sådan:  

 Og d. 23. september begyndte det virkelig at ligne noget: 

   
Sorten hedder Cinderella’s Carriage. Og det kan man jo godt forstå. 

De andre små ansatte græskar blev aldrig til noget. Jeg ved egentlig ikke, om man skal fjerne nogle af dem, eller om planten godt kan modne alle sammen. Men dræbersneglene afgjorde den sag. De åd alle de andre græskar, mens de endnu var små. 

Den 4. oktober høstede jeg:  

 Det blev til en stor gang suppe, tre store glas syltede græskar og en hel masse mos i fryseren. Det skal afgjort prøves igen. Fantastisk plante. Bønnerne som stod i bedet er forresten sorten Blauhilde. Meget smukke, lilla blomster og mørke bælge, som er nemme at finde.  

Selvom haven er komplet tilgroet, er der fine hjørner. Zinnia/frøkenhat “Raspberry Sorbet” fra Renee’s Garden. Vild farve.

 Morgenfruer og nogle meget fine, orange valmuer: California Poppies.

 Jeg såede også nogle fra en pose med flere farver, men de orange er finest. De lyser. 

 Og i den farverige afdeling har vi haft en rigtig god bærhøst i år. Bær er virkelig et hit i haven. Minimum arbejde med ret stort udbytte. Særligt ribs. Vi høstede to kilo fra én busk. 

 Af solbærbusken og stikkelsbærbusken høstede vi et kilo fra hver. Og bær er så dyre at købe i butikkerne. Jeg kan godt se, at frugt er mere rentabelt at dyrke end grøntsager. Der er mindre arbejde i det og større udbytte, som der også står i min nye favorithavebog:

 Den kan anbefales.

Jeg var i haven i dag. For første gang i tre uger. Og for første gang siden baby blev født. Det var vildt. Så vildt, at der ikke er andet at gøre end glæde sig over frodigheden:-)

Find en hestebønne: 

 Blodkløver og honningurt har fuldstændig overtaget haven – til humlebiernes store fornøjelse. Og de er jo smukke, meeen… også voldsomt store. Jeg havde sået dem i min iver efter at skabe bunddække. Men det er nok et eksempel på bunddække sået for tidligt, så det overhaler de egentlige afgrøder.

Det her er vores krydderurtebed. Jo, der står faktisk både en velvoksen løvstikke og peberrod m.m.  

 Her er bedet med de to græskarplanter.  

Men ehm… spinaten, som jeg havde tænkt skulle agere bunddække, indtil græskarrene kom ordentlig i gang, var gået i stok. (Ja, så høje bliver de altså). Da jeg hev nogle af dem op, kom begge græskar til syne og frøkenhat og tallerkensmækker, som jeg også havde sået som bunddække. Græskarrene levede! Begge to. Om end de har det noget hårdt i kulden. Men ærterne havde det godt. Juhu! Jeg har nok sået 80 ærter, og der er kommet ca 20 op, men de ser da ud til at blive til noget.

 Faktisk var der kun én tomat og én squashplante, som var døde. Den anden squash havde klaret den. Og nu ligner den ikke én, der giver op.

Og vi høstede de første nye kartofler og spiste dem til aften.  

Nu begynder der at komme fart på det grønne. Forglemmigej springer ud over alt i haven. 

Frugttræerne springer ud (jeg kan godt nok ikke huske, hvad der er hvad).

Aspargesene er dukket op.

Og en lille bitte portion kom i risottoen i går. 
  

Et par kartofler har også stukket toppen op. Gad vide, om vi kan få nye kartofler til Sankt Hans? Så er man vist for alvor godkendt som kvalificeret køkkenhavedyrker. Det handler jo om at mindske The Hungry Gap (foråret), og jeg vil sådan set gerne mindske mit indkøbet af supermarkedsgrøntsager og dermed bidrag til plastik i verdenshavene.

Det er længere lyst, det er varmere, og jeg har fået nye frø. Det har vækket havefingrene. Trangen har ellers været helt i dvale over vinteren, men nu er den der igen. I weekenden lugede jeg lidt. Rundt om rabarberne og aspargesene. Jeg GLÆDER mig til de kommer op.

Rabarber titter allerede frem. Jeg kan næsten ikke vente med at spise de første.

Aspargesbedet efter forsigtig lugning. Det visne har fået lov at ligge og beskytte jorden bare en lille smule.

Jeg lugede også lidt i et af højbedene, men jorden føltes visse steder stadig for kold og klumpet, så jeg holdt op halvvejs for ikke at ødelægge jordstrukturen. Det advarer Havenyt imod.

Planer for 2015

Jeg har forsøgt at lægge begrænsede planer for sæsonen 2015, der skal nemlig komme en baby omkring 26. maj(!!!) Men jeg er faktisk elendig til at begrænse mig. Noget jeg dog har gjort for at gøre det nemt for mig selv, er at købe mange læggekartofler. Det er sorten “Æggeblomme” fra Camilla Plum. Den skulle være lille, gul og lækker – og modtagelig for samtlige de ting der kan ramme kartofler. Men nu prøver jeg, så må vi se, hvad der sker. Man har jo lov at være heldig. De har ligget til spiring et par uger, og jeg håber at kunne lægge dem i slutningen af påsken.

De skal ligge i sidste års indianerbed, som ser sådan ud pt. Det skal liiiige ordnes lidt i weekenden eller starten af påsken.

Ellers skal jeg have salat, løg, radiser, fennikel, dild og spinat i højbedene. Jeg er også ved at forspire artiskokker, men de er ikke dukket op endnu. Jeg tænkte også, at jeg ville prøve at så hjulkrone og anisiop i krydderurtebedet. Jeg er jo heldigvis tidligere på den i år end sidste år.

Jeg har også sået løg og ærteblomster. Løgene fra frø, som jeg såede sidste år i maj, nåede aldrig at blive til noget – eller de blev kun ganske små løg. Så nu prøver jeg at forspire nogle og se, om de kan nå at blive til rigtige løg i løbet af en sæson. Jeg har også købt sætteløg for en sikkerheds skyld.

Og så kunne jeg ikke dy mig for at så hestebønner. Men de går jo helt amok, så det skulle jeg nok have ventet med. Jeg er nødt til at prøve at plante dem ud i weekenden, for ellers bliver de alt for store. Deres rødder var på vej ud af potten efter en uge.

Næste skridt er at forspire tomater og midt i april squash og græskar. (Se, det griber ustyrligt om sig). Nu håber jeg bare, det ikke regner alt for meget de næste par dage, så jeg kan få sået i et af højbedene og gjort klar til kartoflerne i weekenden.