
Jeg elsker en god pie. Her taler jeg ikke om tærter, men altså ægte pies med låg af gylden dej og fyld af kød og grøntsager eller frugter og bær. Da jeg boede i Irland, stødte jeg på i ny og næ på dem på restauranter eller markeder, og jeg husker stadig julelysene i øjnene på mine gæster, da jeg engang serverede en virkelig dejlig kyllingepie.
Pies er noget af det bedste, du kan sætte på bordet, hvis du vil servere ægte ”comfort food” for en irer eller en englænder. Og tilsyneladende også folk født på New Zealand. Det anede jeg ikke, indtil jeg for kort tid siden fik en mail fra Stu, der står bag pieshoppen Wild Kiwi Pies. Han åbnede i fjor pie-butikker på både Enghave Plads på Vesterbro og på Toftegårds Allé lige ved Valby Station, hvor han serverer både søde og salte pies. Det er ingen underdrivelse, når jeg skriver, at det muligvis er de bedste pies, jeg endnu har smagt….



