Swift Playgrounds Lær seriøs kode på din iPad. På en seriøst sjov måde.

Swift Playgrounds er en revolutionerende ny app til iPad, hvor du kan lære Swift på en interaktiv og sjov måde. Løs gåder, og lær at mestre alt det grundlæggende ved hjælp af Swift – et effektivt programmeringssprog, som er udviklet af Apple og bruges af professionelle til at udvikle mange af de mest populære apps i dag. Derefter kan du prøve kræfter med en række udfordringer og gå videre til mere avancerede opgaver. Swift Playgrounds kræver ikke erfaring med kodning, så appen er oplagt til studerende på begynderstadiet. Den giver også erfarne udviklere en enestående mulighed for hurtigt at føre deres idéer ud i livet. Og fordi appen udnytter iPad'ens muligheder fuldt ud, er det en helt ny måde at lære programmering på.

Se demoen

Fås gratis i App Store til efteråret

Rigtig Swift-kode.
Rigtig enkelt. Rigtig sjovt.

Det er utrolig spændende at lære at kode med Swift Playgrounds. Med appen følger et komplet sæt Apple-udviklede lektioner. Leg dig gennem det grundlæggende i “Fundamentals of Swift”, hvor du ved brug af rigtig kode kan styre en figur gennem en 3D-verden. Derefter kan du gå videre til mere avancerede situationer.

Du kan se alt det, du koder: Lav kode i venstre side af skærmen, og se straks resultaterne i højre side – med blot et enkelt tryk.

Nå nye niveauer med sjove opgaver og kodekoncepter.

Med udgangspunkt i lektionen “Fundamentals of Swift” kommer du til at løse opgaver ved hjælp af den samme kode, som professionelle udviklere bruger hver eneste dag. Efterhånden som du bevæger dig videre, kan du prøve kræfter med mere avancerede begreber. Du vil hele tiden bygge videre på det, du har lært, og udvikle mere og mere kompliceret kode.

Fundamentals of Swift.

Du lægger ud med at lære de vigtigste begreber, som er nødvendige for at kunne kode.

  • Kommandoer

  • Funktioner

  • Sløjfer

  • Parametre

  • Betinget kode

  • Variabler

  • Operatorer

  • Typer

  • Initialisering

  • Fejlfinding

Lær alt det grundlæggende, og bliv klar til nye udfordringer.

Ud over det indbyggede bibliotek af lektioner indeholder Swift Playgrounds en samling ekstra udfordringer – og der kommer løbende nye til. Gå i dybden med et emne, du allerede har beskæftiget dig med, eller prøv noget nyt. Du lærer ikke kun at løse sjove opgaver, du udvikler også dine færdigheder.

En ny måde at skrive kode på.
På den bedste enhed til læring.

Swift Playgrounds udnytter fuldt ud poweren, Multi-Touch-funktionerne og enkelheden i iPad. Du skal bare trykke, trække eller skrive tekst og tal og derefter afprøve det, du har lavet.

Rediger på stedet.

Rediger nemt tal med et tastatur, der dukker op, når du trykker på et tal.

Bibliotek med kodestykker.

Du kan hurtigt trække rundt med ofte anvendt kodetekst fra biblioteket med kodestykker, så du ikke behøver at skrive så meget.

Tryk for at redigere.

Flyt nemt grænserne for en sætning omkring eksisterende kode.

QuickType og kodetastatur.

Med QuickType til kode foreslår genvejsmenuen kommandoer, mens du arbejder, så du kan skrive en kodelinje med blot et tryk eller to. Og i de situationer, hvor den bedste løsning er selv at skrive hele kodelinjen, kan du bruge det innovative tastatur, der er udviklet netop til kodning. Tryk på en tast for at få adgang til flere tegn, og træk i det tegn, du vil bruge.

Kickstart kreativiteten med skabeloner.

Skabeloner giver dig et forspring på de mere avancerede opgaver ved at stille kode til rådighed, så du kan udnytte iPad-teknologier som Multi-Touch-interaktion, accelerometeret og gyroskopet. Brug din opfindsomhed, og gør skabelonerne til dine egne ved at tilføje grafik, lyd og meget andet.

Oplev dine projekter på fuld skærm.

Når du udvikler din kode, er der ikke noget bedre sted at teste dine resultater end på den levende Retina-skærm på iPad. Tryk, knib og swipe på skærmen, og drej enheden for at se og afprøve de flotte ting, du kan udvikle.

Del det, du har lavet, med
en ven. Eller hele verden.

Send din kode til en vens iPad via Mail, Beskeder eller AirDrop. Dine venner kan se den i Swift Playgrounds, og de kan endda selv bygge videre på den ved at tilføje deres egne input. Du kan også lægge en video af dit kørende program op på nettet, så hele verden kan se med.

Tag dine projekter over i Xcode.
Og endnu videre.

Fordi du arbejder med rigtig kode, kan du importere og eksportere direkte mellem Swift Playgrounds og Xcode. Du kan altså afprøve dine idéer med det samme værktøj, som professionelle bruger til at udvikle apps til iOS og Mac.

Swift Playgrounds

Fås gratis i App Store til efteråret