Beskyttet søgning: Slå til eller fra
Beskyttet søgning kan hjælpe dig med at blokere upassende eller stødende billeder fra dine Google-søgeresultater. Filtret i Beskyttet søgning er ikke 100 % nøjagtigt, men det kan hjælpe dig med at undgå størstedelen af det seksuelle indhold.
Slå Beskyttet søgning til eller fra
- Gå til siden Søgeindstillinger.
- Find afsnittet "Filtre til Beskyttet søgning".
- Slå Beskyttet søgning til ved at markere afkrydsningsfeltet ud for "Filtrer stødende resultater". Når Beskyttet søgning er slået til, bortfiltreres stødende videoer fra Google søgeresultatsider sammen med resultater, der muligvis linker til stødende indhold.
- Slå Beskyttet søgning fra ved at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet. Når Beskyttet søgning er slået fra, får du vist de mest relevante resultater for din søgning, herunder stødende indhold, når du søger efter det.
- Klik på knappen Gem nederst på siden.
Sørg for, at Beskyttet søgning ikke slås fra
For at forhindre andre i at ændre din indstilling, som f.eks. dine børn eller nogen, der har lånt din computer, skal du klikke på Lås Beskyttet søgning. Få flere oplysninger om at låse Beskyttet søgning.Rapportering af upassende indhold
Vi gør vores bedste for at sørge for, at filtret til Beskyttet søgning altid er så grundigt som muligt, men det kan ske, at seksuelle billeder, som f.eks. pornografi eller nøgenhed, slipper igennem. Hvis du har indstillet Beskyttet søgning til at filtrere stødende resultater fra, men stadig kan se upassende websites eller billeder, skal du kontakte os. Når du rapporterer indholdet, skal du forklare, hvorfor du mener, at indholdet er upassende.
- Websideresultater: Brug dette værktøj til at rapportere anstødeligt indhold.
-
Billedresultater: Klik på det upassende billede, og klik derefter på Send feedback nederst til højre hjørne i panelet med billedsøgeresultater.
Min indstilling i Beskyttet søgning slår hele tiden fra
Beskyttet søgning skulle ikke slå fra, når cookies er aktiveret på din computer. Hvis du sletter dine cookies, kan din indstilling i Beskyttet søgning blive nulstillet.
Din internetudbyder eller netværksadministrator kan tilsidesætte dine indstillinger for Beskyttet søgning. Hvis du mener, at den indstilling i Beskyttet søgning, du har valgt, ikke anvendes på dine søgeresultater, skal du kontakte din internetudbyder eller netværksadministrator for at få flere oplysninger.
Tips til at blive mere sikker på nettet
Beskyttet søgning er et af mange værktøjer, du kan bruge til at sikre, at din familie trygt kan søge på nettet. Få mere hjælp til, hvordan du kan beskytte din familie på nettet ved at besøge Googles center for familiesikkerhed.