Grøn frodighed i højbedene

Da vi kom hjem fra ferie, var det til struttende, frodige højbede. De højbede med sneglekant, som vi købte og fik sat op i foråret.

Kål, salat, squash, bønner, bladselleri… det hele står rigtig flot.

Sammenlignet med sidste år, hvor sneglene åd alt i køkkenhaven, er det helt fantastisk at kunne få hjemmedyrkede grøntsager igen.

Vi har nu køkkenhave i tre, store højbede -alle med sneglekant. Køkkenhaven er mindre end før, men man kan dyrke mere intensivt i højbede – især når afgrøderne kun skal række til os og ikke til otte millioner snegle.

Der er et bed med salat, kål og diverse – blandt andet et par rabarberplanter af den gammeldags slags, dild og kørvel. Der er et bed med squash og Hokkaido, og der er et bed med forskellige bønner og majs. Et par lavtvoksende solsikker er der også blevet plads til, for lidt tant og fjas kan jeg nu godt lide i køkkenhaven. Det vil mejserne også synes om senere på året.

Vi kom sent i gang med køkkenhaven i år. Først skulle der graves ud til bedene – de står på terrasser gravet ind i skråningen, for det er ikke til at finde noget flad jord hos os. Og der skulle køres jord i bedene og flis omkring dem. Selve det at samle bedene var faktisk det mindste af det.

Og er der så slet ikke snegle i bedene? Jo, der har været nogle stykker. Ikke mange. De har sandsynligvis været i den jord, vi har fyldt i bedene. Det skulle da også være mærkeligt andet. Men det er til at styre, og i går høstede vi de første spidskål.

Spidskålens yderste blade er der gnavet i. Det er kålsommerfuglens larver, der har været i gang. Vi har ikke været hjemme til at passe bedene i 14 dage, og det er tid nok til, at de har gnavet godt og grundigt. Laverne er der nu sprøjtet mod med det øko-egnede middel, der hedder Gå Væk Orm, og det skulle kunne klare dem.

Der er masser af kål alligevel, selvom vi har måttet dele lidt.

Jeg er så glad for, vi gik radikalt til værks, skrottede den gamle køkkenhave og købte de højbede. At det også ser ret godt ud, skader jo heller ikke.

Men det vigtigste er dog, at vi nu og fremover kan få vores grøntsager for os selv – næsten da – for sommerfugle hjælper ingen sneglekant mod.

God onsdag.

Du kan læse mere om processen med at etablere højbeds-køkkenhaven her: Højbede – med sneglekant – på terrasser i marken og her: Endelig er højbedene færdige.

Indlæggene er skrevet i samarbejde med Zinkbakken.dk, hvor vi har købt højbedene. Hos Zinkbakken har de også masser af andre spændende ting til haven – blandt andet spejlbassiner, plantekasser og bakker til drivhuset. Firmaet ligger i Låsby – 12 minutter herfra, men de har webshop og sender over hele landet.

Og hvordan står det så til derhjemme?

Vi har været hjemme en uge nu, og i morgen begynder arbejdet igen. Hvor blev den uge lige af? Den har vi vist brugt på at få hus, have og campingvogn på fode igen. For det tager nu engang nogle dage at genoprette god ro og orden, når man sådan har været ude og føjte.

Alt i haven er vokset vildt, mens vi var i Italien. Helt vildt. Som urskoven, der opsluger en landsby, som en eng, der springer i skov, som en kvælerslange, der sluger en ged.

De store kvan er endda vokset op over taget på den gamle stald. Det ser lidt flot ud, men de skal nu klippes, inden de smider frø. Så mange kvan af den størrelse er der heller ikke plads til. Saks og grensaks har haft travlt i ugen, og der er stadig meget at komme efter.

Roserne blomstrer glade og fine. De har stadig masser af knopper og ser slet ikke trætte ud.

Bærrene – jeg tør slet ikke tænke på det – men der er nok en 10-12 kilo solbær, der skal plukkes i løbet af ugen.

Vi tog os nu også tid til at sidde lidt ude i pavillonen. Det blev kort, for de franske damer aflagde visit og krævede godbidder. Og hvem kan ignorere et så rimeligt ønske?

Både de og Puma kræver tid og opmærksomhed. Puma især kræver en overdosis kærlighed. Han har følt sig lidt forsømt, selvom  han er blevet passet godt herhjemme, og han vil slet ikke slippe os.

Feriedagene herhjemme har været fulde af aktivitet fra morgen til aften, men nu ser det hele ok ud igen. Haven er trimmet om ikke toptunet, campingvognen pakket ud, vasket og sat på plads, alt tøjet er vasket, og huset er gjort rent.

Lidt godt gået. I dag vil jeg plukke lidt blomster og gøre klar til næste holde gæster i B&B’en, og i aften tror jeg faktisk, vi kan slappe lidt af og se frem til en dejlig august. Den måned, hvor verden igen vågner efter sommerdvalen.

Næste år bliver vi hjemme i juli og nyder alt det, der er at nyde i den danske sommer på landet, som vi plejer. Det er lidt trist at gå glip af bare en enkelt af de lyse nætter.

God tirsdag.

Polenta Valdostana – polenta fra de italienske alper

Den sidste ferieopskrift i denne omgang er en opskrift på en grillet polenta. Polenta, en grød af groft majsmel, er populær i hele Norditalien. Polenta kan spises nykogt som tilbehør for eksempel med kødsovs eller ostesovs. Eller den kan skæres i skiver og grilles.

Grøden skal så køles ned og skæres i skiver, der drysses med parmesan og grilles, til den får sprøde kanter.

Når polenta hedder valdostana, er det variationen fra Aostadalen i de italienske alper. Det betyder ganske enkelt, at der skal røres Fontina ost – en specialitet fra Aostadalen – i grøden, når den er næsten færdig.

Man kan købe forskellige variationer af det majsmel, der bruges til polenta. Det kan både være den slags, der tager lang tid at koge, og som der skal røres i hele tiden. Eller det kan være lynpolenta.

Begge dele findes i indvandrerbutikkerne herhjemme til en fornuftig pris. Vi havde polenta i den hurtige version med tørrede svampe med hjem fra Aostadalen, ligesom vi havde Fontina ost. Men rygtet siger, at Gruyere ost kan bruges i stedet for, hvis man ikke kan finde Fontina.

Man skal bruge:
300 g polentamel
1 liter vand
1 tsk salt
100 g Fontina i små tern
2 spsk smør

Bring vandet i kog, tilsæt salt og hæld polentamelet i en tynd stråle ned i det kogende vand, mens du rører grundigt. Bliv ved med at røre, til grøden tykner. Når den er næsten færdig, rører du smørret og osteternene i.

Hæld den over i et fad, du enten har smurt med smør eller foret med bagepapir. Glat grøden ud med en våd grydeskraber (det giver en pæn overflade).

Lad grøden køle helt af. Nu er den fast og kan skæres i skiver. Du kan vælge at drysse skiverne med parmesan eller grana, eller du kan dryppe den med olivenolie – gerne en krydret.

Læg skiverne på en bageplade og stil dem i ovnen under grillen, til kanterne bliver lysebrune, og osten – hvis du har brugt ost – er gylden.

Vi spiste polentaen med bagte tomatskiver til – tomater i skiver blandet med rigeligt presset hvidløg, drysset med salt, peber og lidt brunt rørsukker, og dryppet med olivenolie. Bag fadet en 40 minutters tid på 200 grader i ovnen og drys med rigeligt hakket, frisk basilikum, når du tager det ud af ovnen.

Så er der serveret et enkelt og godt festmåltid som her i den lille restaurant i alperne.

Rester af grøden kan gemmes et par dage i køleskabet og grilles lige inden, man skal spise.

God mandag.

En botanisk have midt i Lago Maggiore

Når man kigger ud af vinduet på regnen, der vedholdende vander græs og planter i dag, er det fristende at kigge på billeder fra varmere og mere solrige egne.

Da vi tog videre fra Aostadalen til Lago Maggiore, var det et helt andet klima, vi mødte. Klarheden var væk, og luften var fugtigvarm og diset over bjergene. Smukt, men helt anderledes.

Et klima, hvor de mere eksotiske og sarte vækster kan gro. Vi besøgte endnu en botanisk have på Isola Madre, en af de små øer i Lago Maggiore, der har været ejet af den samme fyrsteslægt i de sidste godt 500 år.

Dengang tjente fyrsterne penge på bønderne – nu er det turisterne, der må holde for. Det koster noget at holde sådan nogle øer med paladser kørende, må man jo forstå, entreen til haven var omkring 10 Euro – og der er tusinder af besøgende hver dag. Faktisk var der ikke så meget andet at lave ved den del af søen end at sejle ud til øerne, så de har fat i den lange ende.

Men det var nu pengene værd. En eksotisk samling af træer fra alle verdens varmere egne, blomstrende buske og træer af den slags, vi har som potteplanter herhjemme,

og en krukkehave med lotusplanter,

De hvide påfugle kølede sig i skyggen,

skulpturer prydede de flotte stentrapper,

og der var forjættende kig gennem træer ud over søen.

En sjov detalje var denne, som jeg lige fik øje på, da vi sad lidt i skyggen af øens palads:

Zephyrblomst, der blomstrede under en kæmpe cypres. Zephyrblomst, som jeg har i potter herhjemme, og som jeg længe ikke kendte navnet på.

Kommer du til Lago Maggiore, skal du helt bestemt tage til Isola Madre, der efter min mening er langt den kønneste af de tre øer, man kan sejle ud til.

Men tag også gerne de andre to øer med – der er markeder, restauranter og et vældigt leben. Ret sjovt – i små doser.

Efter et par dage havde vi nu fået nok, og vi tog længere nordpå ved søen, hvor der var knap så meget trængsel og mere udsyn.

Måske har du fået ideer, du kan bruge til din næste rejse? Eller bruge herhjemme? Det håber jeg. Opskrifterne er vi ikke helt færdige med endnu – der kommer opskrift på krydret polenta en af de nærmeste dage.

Rigtig god weekend.

En botanisk have i 1700 meters højde

Kan en botanisk have ligge smukkere?

Det er svært at beskrive den botaniske have ved Valnontey i Aostadalen med ord. Så kig med til en gang blomsterspam (og alpespam).

Vi tilbragte en eftermiddag i haven i vores ferie, og jeg var ikke til at trække væk fra den igen. Tænker stadig på, om de måske mangler en lugekone? Eller en dansk- og engelsktalende guide?

Haven ligger i 1700 meters højde og indeholder et rigt udvalg af de planter, der vokser og trives i alperne – over 1000 forskellige. Følger man skiltene, kan man lære om alle former for vækster fra de forskellige højder. Fra mos og lav på de højeste, bareste og ugæstfri steder…

via pionerplanterne – dem, der dukker op først, når småsten og organisk materiale giver dem bare det mindste fodfæste –

til frodigheden skabt af alle de planter, vi kender som både vilde planter og haveplanter herhjemme, længere nede ad skråningerne.

Haven er uendeligt smukt indrettet op langs bjergsiden. Det store vandfald, der fosser ned ad klipperne,

løber ud i floden nær haven, og lidt af vandet bliver ført gennem haven og danner en række små strømme, vandfald og søer.


En del af haven er dedikeret til planter, der især tiltrækker sommerfugle.

Og der var selvfølgelig også en dusk Edelweiss.

Gæt lige, hvem der gik i Sound of Music mode? Nu blev det jo ikke ringere af, at vejret var tørt og klart. Det var varmt i solen, behageligt i skyggen, og overalt i haven kunne øjnene vandre fra bittesmå detaljer

og op mod de mægtige alper.

En rigtig stor oplevelse. Det koster 3 Euro at komme ind i haven – et fund til den pris. Kommer du den vej en dag, så husk billederne her og tag hen og oplev det selv. Det er et sted, der gør godt i hjertet.

God fredag.

Pollo Valdostana – lækker alpekylling

Valdostana lyder som en lille, ukendt republik et sted i kanten af Rusland. Det er det overraskende nok ikke. Valdostana betyder ‘fra Aostadalen’, Valle d’Aosta på italiensk. Pollo Valdostana er derfor kylling, som man laver det i Aostadalen – højt oppe i de italienske alper.

Maden i området passer til klimaet og er lidt mere solid end det, vi normalt forbinder med italiensk. En vigtig ingrediens i mange retter er den lokale Fontina ost, lavet af mælken fra de små, tætte, ringlende alpekøer.

Fontina skal der også bruges til Pollo Valdostana – kan du ikke finde Fontina, kan en anden fast ost bruges – måske en Emmentaler?

Til fire personer skal man bruge:
2 store kyllingebryststykker
4 skiver lufttørret skinke
4 skiver Fontina ost
250 g champignon
1 lille løg
1 spsk hakket, frisk rosmarin
2 dl hønsebouillon
1 dl hvidvin
Lidt mel, salt og peber – og lidt olivenolie til stegning

Skær bryststykkerne igennem på den flade led, så du får fire tynde stykker. Vend dem i lidt mel blandet med salt og peber.

Gør løg og champignon i stand og find en god pande frem. Steg kyllingestykkerne i olivenolie for god varme i to minutter på hver side og læg dem til side. Steg nu champignoner, rosmarin og løg, til champignonerne begynder at falde lidt sammen, og løgene bliver klare.

Tilsæt hvidvin og bouillon og lad det koge godt sammen og lidt ind.

Læg nu kyllingestykkerne tilbage i panden. Læg en skive skinke og en skive ost på hver og dæk panden til med et låg (eller folie, hvis du ikke har et låg til panden).

Lad retten simre, til osten er smeltet, og det hele er gennemvarmt.

Sådan. Så er der Pollo Valdostana. En lækker og ret enkel ret, der kan bruges til hverdag og fest med lige stort held. Glem ikke rosmarinen – den betyder meget for helheden.

God torsdag.

Et besøg værd: Nationalparken Gran Paradiso i de italienske alper

Rigtig mange danskere tager til Italien om sommeren. Strømmen af biler går sædvanligvis via Østrig og Brennerpasset ned til det varme Italien. Man kan også køre igennem Schweiz – op til og igennem Sct. Bernhard tunnelen. Det gjorde vi, for målet for turen var i første omgang Aostadalen i de italienske alper. Dal og dal er måske så meget sagt, for man er højt oppe, luften er klar, ren og tynd, og nætterne kølige, så man sover godt.

Et dejligt sted at tilbringe et nogle dage.

Fra hovedbyen Aosta kørte vi mod Cogne ad en meget smuk – omend stejl og snoet – vej med klipper og vandfald og derud, hvor GPS’en ikke længere kan finde en vej, fordi vejen i bogstaveligste forstand slutter: til Valnontey i 1660 meters højde og ind i nationalparken Gran Paradiso, der har navn efter en lokalt vildtvoksende lilje.

Vi nåede dertil i det smukkeste solskinsvejr og slog os ned på campingpladsen Lo Stambecco.

En smukt beliggende og meget hyggelig plads, hvor værtinden havde mindst 100 krukker med frodige sommerblomster.

Lo Stambecco betyder stenbukken, og vi så virkelig også vilde stenbukke, der græssede på de bittesmå græsflader mellem klipperne. Kongeørne så vi også, men lammegribben gad ikke flyve forbi os denne gang.

Er man ikke til camping, er der flere hyggelige B&B’er og bondegårdsferiesteder i området. Den største af dem sælger mælk, yoghurt og ost fra egne køer i en lille butik. Køerne bliver hver morgen drevet gennem landsbyen og ud på engen, hvorfra man kan høre deres klokker overalt i dalen, og så tilbage igen til malkning hver aften.

Det er virkelig et paradis – et Gran Paradiso. Vi blev der en lille uge, tog på sightseeing og gik ture i den fantastiske natur.

Vi købte et kort med vandreruter for to euro. Turene er godt afmærkede og de findes i flere sværhedsgrader. Man behøver ikke være en stenbuk eller en trænet klatrer med udstyret i orden for at gå ture, nyde udsigten og de mange vilde planter.

Parken blomstrer med tusindvis af blomstrende husløg, liljer, puder af timian, knopurt og hundreder af andre vilde planter.

Der er hele bjergskråninger dækket af azalea.

Ved Valnontey er der en rigtig spændende botanisk have, hvor man kan se over 1000 forskellige bjergplanter og blomster. Den have kommer der mere om, for mange af de vildtvoksende alpeplanter kender vi som haveplanter.

I morgen er det tid til den første alpe-opskrift: Pollo Valdostana, som vi med stort held har afprøvet i går.

God onsdag.

Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer

Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.

Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.

De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer,

billeder fra to smukke botaniske haver – henholdsvis en i Valnontey i de italienske alper og en på en af de smukke og lune øer i Lago Maggiore (inklusive hvide påfugle og forrygende blomstervæld).

Der kommer også mad. Den norditalienske mad er noget anderledes end det, vi normalt forbinder med italiensk mad, og jeg vil prøve at gøre nogle af opskrifterne efter herhjemme.

Men nu skal der pakkes ud – skatte og skrammel. Der kan være utroligt meget af begge dele i en campingvogn…

Rigtig god mandag.

Marineret flanksteak på grill (eller pande)

Flanksteak er et rigtig godt stykke kød. Det kan grilles, eller det kan steges på panden. Alt efter vejr og lyst.

En rigtig god marinade til flanksteak er den her næsten klassiske med blandt andet soya, hvidløg, chiliflager og frisk koriander.

Du skal bruge:
1 flanksteak
1/2 dl soya
2-3 fed presset hvidløg
2 tsk brun farin
1/2 tsk chiliflager
2 spsk olie
Hakket frisk koriander.

Sukkeret i marinaden giver den lækre skorpe, og det fremhæver smagen af de andre krydderier.

Rør det hele sammen og mariner flanksteaken i et par timer. Steg den 10 minutter på hver side for jævn varme, hvis du steger den på panden. På grillen skal den steges med låget på i en 20 minutters tid og så lige brunes færdig over kullene.

Lad kødet stå og samle sig et kvarter til tyve minutter og skær så skiver på tværs af fibrene.

Vi fik salat fra haven og nye kartofler til – slet ikke så ringe endda.

God lørdag.

Cantaloupe-salat

Cantaloupe melon er min yndlingsmelon. Orange, sød, saftig og med mere smag end de gule meloner.

En salat med cantaloupe, frisk koriander, rødløg, chili og limesaft er en skøn sommersalat.

Den er hurtigt lavet, men den har godt af at stå og trække en times tid.

Gør melonen i stand og skær den i store tern. Hak rødløg, en frisk chili med lidt spark i og en god håndfuld koriander og bland det sammen. Dryp med limesaft og lad salaten trække en times tid, så den safter, og melonsaften blandes med limesaften.

Er melonen ikke helt moden og derfor ikke helt så sød og saftig – man kan jo blive snydt – så drys lidt sukker over og vend det rundt i salaten. Det gør underværker.

Salaten kan spises til grillmad – eller bare som den er som en forfriskende sommer-godbid.

God onsdag.