Hendes Dexter cardigan er ret ny og passede lige til min veninde Lise, der har ønsket en ny cardigan. Lises ønsker var himmelblå og glimmer...... Ok, ikke så let.
Hos Garnudsalg fandt jeg Liberace Lux Wool. Det passede i strikkefasthed, farve og havde det ønskede glimmer. Perfekt! 15 kr. nøglet er virkelig billigt!
Det snoede desværre utrolig meget, imens jeg strikkede i det, men det kunne jeg leve med. Garnet minder lidt om hør i sin struktur, jeg tror det er metaltråden, der giver ulden den lidt hårde følelse, men jeg kunne egentlig meget godt lide det.
Lige indtil trøjen var blevet vasket....... garnet trækker desværre trøjen helt skæv. Jeg har prøvet, at rette det til så godt jeg kunne under blokning, men den er stadig lidt skæv. ØV! Den er nu alligevel fin, og jeg håber den passer Lise.
Her kan man se at trøjen stadig trækker lidt skævt.
Faktaboks
Opskrift: Dexter
Str. XS
Pind: 3,25 + 3,5 Chiaogoo
Garn Næsten 12 nøgler Liberace Lux Wool
















































