Downdetector®-metodologi

Sådan indsamler, behandler og aggregerer Downdetector problemrapporter for at registrere tjenesteproblemer og -hændelser

Downdetector er verdens mest populære platform til statusoplysninger om onlinetjenester, som tiltrækker hundrede af millioner brugere, der gerne vil forstå status for deres internetforbindelse, mobilnetværk, netbank, gaming, underholdning og andre onlinetjenester. Ved at analysere mange millioner problemrapporter om måneden leverer [Downdetector] statusoplysninger i realtid for mere end 12.000 tjenester på tværs af 47 websteder, der repræsenterer 47 lande.

På denne side forklares det, hvordan Downdetector aggregerer og analyserer disse data for at bestemme, hvornår en tjenesteudbyders kunder oplever problemer – og for at underrette både virksomhed og community om mulige problemer.

Hvad en side på Downdetector med virksomhedsstatus fortæller dig

Virksomhedsstatus

Angiver, hvis et stort antal brugere rapporterer, at der ikke er nogen problemer, er mulige problemer eller problemer registreret for en virksomhed

Downdetector Communicate

Virksomhedsbrugere kan kommunikere direkte med deres kunder via deres virksomheds side på Downdetector

Knap til problemrapport

Brugere kan indsende en problemrapport til Downdetector og på en foruddefineret liste med problemindikatorer vælge, hvilken type problem de oplever

Problemer sidste 24 timer

En daglig historisk visning af problemrapporter sammenlignet med baseline-mængden

Live outage map

Links til et live heatmap med problemrapporter

Mest rapporterede problemer

Indsigt i problemrapporter indsendt af brugere

Kommentarer

Kommentarer lagt ud af Downdetector-community

Sådan indsamler Downdetector statusoplysninger og registrerer problemer

Downdetector overvåger og analyserer signaler fra sine egne websteder, sociale medieplatforme og andre kilder på nettet for automatisk at registrere hændelser og tjenesteafbrydelser.

Problemrapporter

Brugere kan indsende problemrapporter direkte på en virksomheds statusside på [Downdetector] sammen med en indikator for den type problem, de oplever

Sociale medier

Downdetector indsamler data om status for en tjeneste via Twitter og bruger synspunktsanalyse til at registrere problemer for en given virksomhed og placering

Andre kilder

Downdetector ser også på andre nøgleindikatorer på tværs af nettet for at finde frem til, om et ekstraordinært antal brugere har problemer med en overvåget virksomhed eller tjeneste

Sådan fastlægger Downdetector, om der foreligger en hændelse

Et mindre antal brugere, som rapporterer et problem, udgør ikke en omfattende hændelse. For at sikre, at hændelser repræsenteres korrekt, beregner Downdetector en baseline-mængde af typiske problemrapporter for hver overvåget tjeneste, baseret på det gennemsnitlige antal rapporter for det givne tidspunkt på dagen og målt over det forrige år. Downdetector rapporterer kun en hændelse, når antallet af problemrapporter er markant højere end baseline.

Downdetector accepterer kun den første rapport for en bestemt virksomhed fra en enkelt bruger. Efterfølgende oplysninger om problemet indsamles, men tælles ikke med som en ny problemrapport.

Om Downdetector statusser

Baseret på mængden af problemrapporter sammenlignet med baseline – og varigheden af disse rapportmængder – vises en overvåget virksomhed med en af tre statusser på Downdetector webstedet.

Ingen problemer

Der er ingen beviser eller kun svage beviser for, at virksomheden oplever en hændelse

Mulige problemer

Der er moderate beviser i en tilstrækkelig varighed for, at virksomheden muligvis oplever en hændelse

Problemer

Der er stærke beviser i en tilstrækkelig varighed for, at virksomheden oplever en hændelse

Systemet til registrering af hændelser på forbrugerwebsteder for Downdetector evaluerer status for hver overvåget virksomhed hvert fjerde minut.

Sådan geoplacerer Downdetector problemrapporter

Når en bruger indsender en problemrapport på Downdetector, henføres rapporten til brugerens placering og land. Hvis en bruger indsender en rapport om en lokal tjeneste på et andet lands websted, henføres problemrapporten til den pågældende tjeneste for brugerens faktiske placering. Hvis tjenesten ikke er overvåget i dette land, indsamles oplysningerne og gemmes, men henføres ikke som en rapport i forhold til tjenesten for den anden placering.

Oplever du problemer med en tjeneste?

Kontrollér status for tusindvis af tjenester, og rapportér, når du oplever et problem.

Løsninger til overvågning af virksomheder

Downdetector Enterprise™ giver tidlig underretning om kunderapporterede tjenesteproblemer – ofte før interne overvågningsværktøjer kan registrere et problem.