Hvordan forhindrer jeg, at næste episode i en tv-serie bliver afspillet automatisk?

Når du streamer serier eller indhold med flere episoder via Netflix.com eller på Netflix-appen, viser Netflix' Post-Play-funktion en kort nedtælling, inden den næste episode afspilles automatisk. Når du ser flere episoder i træk, vil den næste episode typisk begynde efter åbnings- eller "tidligere på"-sekvensen. Nogle enheder vil desuden afspille relaterede titler, som vi mener, du vil synes om, når du har set alle tilgængelige episoder, eller når filmen er færdig.

Hvis du har set flere episoder i træk uden at betjene afspilleren, vises der et skærmbillede, der spørger, "ser du fortsat ...?" (are you still watching...?) for at sikre, at du fortsat ser med. Dette vil typisk ske 2 minutter inde i en episode.

For at deaktivere Post-Play-funktionen til automatisk afspilning i en Netflix-profil skal du gå til din Konto (Account) på Netflix-webstedet, klikke på afspilningsindstillinger (Playback Settings) og derefter fjerne markeringen af Afspil næste episode automatisk (Play next episode automatically). Andre Post-Play-funktioner vil stadig være aktiverede. Denne indstilling deaktiverer blot automatisk afspilning af den næste episode.

Post-Play-funktionen er tilgængelig på mange populære enheder, inklusive:

  • Mac-/Windows-computer
  • Netflix-app til Windows 8
  • PlayStation 4
  • PlayStation 3
  • Xbox One
  • Xbox 360
  • Wii U
  • Android OS 4.0 (Ice Cream Sandwich) eller nyere
  • Apple iPad 2 eller nyere, der kører version 8.0.0 eller nyere af Netflix-appen og streamer over Wi-Fi
  • Apple iPhone 4S eller nyere, der kører version 8.0.0 eller nyere af Netflix-appen og streamer over Wi-Fi
  • Apple TV
  • Chromecast
  • De fleste Smart-tv'er, Blu-ray-afspillere og set-top-bokse
  • ... og mange flere!

Hvordan bruger jeg Post-Play?

Bemærk: Ovenstående billede taget fra en computer. Post-Play-funktionen på andre maskiner kan se en anelse anderledes ud.

1. Rulletekster
For at fortsætte med at se rulleteksterne skal du blot klikke på dem.
2. Næste episode
For at starte næste episode med det samme, skal du blot klikke på afspilningsknappen.
3. Tilbage til søgning
Vælg Tilbage til søgning (Back to Browse) for at gå tilbage til søgning i Netflix-biblioteket.
4. Flere episoder
Vælg Flere episoder (More Episodes) for at søge efter andre episoder i serien.
Bekræft fortsættelse
Post-Play-funktionen afspiller to episoder, hvorefter du bliver bedt om at bekræfte, at du stadig ser serien.